DAGENS TRÆNING – HØJ KALORIEFORBRÆNDING

Et lille miks af dagens aftensmad (suppe og bagte bønner) og mine alt for seje kyllingeshorts 😀

Så gik søndagen sørme også! Alle dagene går bare så hurtigt for tiden, men det er måske fordi jeg nærmer mig mine eksaminer og måske ikke heeeelt synes, at jeg har så godt styr på det som jeg gerne ville? I morgen har jeg min første eksamen i min studietid. Nervøs? Tjoo .. er altid nervøs til eksamen og denne gang er det hele to år siden, at jeg har været til en, så er lidt spændt. I dag fik jeg givet den godt med gas i fitnesscentret. Jeg skal op på vægten i morgen og skal gerne under 66,9 kg, men jeg tvivler! Har virkelig ikke holdt mig særlig godt til programmet den her uge, så ved ikke hvad jeg kan forvente. Det blev til 1,15 times squash med Johnny-boy i dag samt mit 20 min. kettlebellprogram + 3 runder af armbøjninger og boxjumps. Forbrændingen lød på 990 kcal og så synes jeg ligesom ikke, at jeg kan gøre mere inden i morgen tidlig! Nu vil jeg vende tilbage til min kemilæsning .. zZzzZZzz

Skriv et svar