BRYLLUP: Om mit første møde med shape wear, projekt-vielsesringe gone wrong og så et par sneak peeks

danse sneakers
kærlighed

Vi har nu rundet de magiske tre måneder (og mere til), før det store bryllup skal stå – det er altså liiidt crazy. Hurra for, at jeg har sommerferie to måneder lige op til. Ikke at vi har travlt, for vi er faktisk ret godt med, men der er alligevel så mange små detaljer, der gør, at mine punkter på to-do-listen alligevel ikke kan krydses helt af.

Mine dansesneakers er så godt som klar, men jeg ville lige pifte dem op med et par hvide snørebånd i velour. Dem bestilte jeg på eBay for en rum tid siden, og de lader altså stadig vente på sig. Hvornår kan man afskrive håbet om, at forsinkede produkter dukker op derfra? Jeg har lidt opgivet troen på det, må jeg ærligt indrømme…

dansesko
Selvom jeg glæder mig meget til vielse og middag, så trækker det ekstra meget i mig at kunne hoppe i de her bling-bling danse sneaks og fyre op for den fedeste fest!

Og så er der vielsesringene. Åh, de er en hel historie for sig. Det er lidt endt med at blive mere et irritationsmoment end at være en romantisk hyggestund at følge processen. Kort fortalt så handler det om, at vi tilbage i oktober selv designede dem gennem Dirks, som samarbejder med Acredo. Da vi så fik dem hjem, viste det sig, at min ring er fire (ikke én, ikke to – nej, fire!!) numre for lille på den finger, jeg havde tiltænkt. Desværre har Dirks deres på det rene (vi har fået, hvad vi på papiret har bestilt), og i mellemtiden har de skiftet Acredo ud med en ny design-selv-samarbejdspartner, hvilket bestemt ikke har gjort processen nemmere. Så der har været meget ringen frem og tilbage, og vi er også dukket op i butikken flere gange, end hvad godt er (det er den på Frederiksberg – ikke super tilgængelig for to Hillerødboere). Status er, at jeg endegyldigt skal beslutte, om min ring kan sidde på en anden finger, eller om vi skal spæde yderligere til for at få lavet en ny. Jeg satser gevaldigt meget på det første, og er det tilfældet, skal de begge sådan set bare indgraveres, og så er den skid slået. Men øv – det skulle have været et hyggeligt ritual om noget, vi trods alt skal bære resten af vores liv.

Noget, jeg til gengæld kun skal bære én dag, er kjolen. Åh kjolen, jeg er simpelthen så spændt! Det er mega nervepirrende at betale en halv bondegård for noget, du ikke har set på forhånd, og jeg sætter bare min lid til, at Julie har fanget, hvad jeg drømmer om (og hun er pisse dygtig, så det er jeg sikker på, hun har!) 😍 Nu har jeg været til tilretning i lærredsmodellen, og her midt juni skal jeg så endelig se den i silke og blonde, og derfra skal vi så pudse og polere og placere blonder og alt det sjove. Hvis jeg ikke skulle være fysioterapeut, så ville jeg have været skrædder…

lærredsmodel
lærredsmodel
Julies fine univers <3

Det har været uhyre lærerigt at gå til skrædder – og generelt at prøve brudekjoler for den sags skyld. Hvis der er noget, hvor jeg ikke er super ladylike, så er det, når det kommer til lingeri, beauty og generelt bare tiltag, man kan gøre for at shine bedst muligt. Men jeg skal da lige love for, at jeg har lært om spray tan og bryst tape, og jeg skal komme efter dig under hele denne bryllupsproces. Og nåh ja, så har jeg været i min første shape wear “buks” og… den skal altså lige lande hos mig, kan jeg mærke, og hvor den ender med at lande, ved jeg simpelthen ikke. Jeg føler den som en kæmpe mormortrusse, og det er i komplet kontrast til min kommende brudekjole. Måske jeg bare går med en sømløs nude trusse, men hvad gør man så med de der lår, der klistrer op ad hinanden? Av av, det bliver en lang dag…

Skriv et svar