POSTKORT FRA MALLORCA: Pylremor er landet

Hola chicas ūüíÉūüŹĹ

Temperaturen melder 30-35 grader, poolen 30 grader, kalenderen vidner om nada planer, og s√•dan vil det v√¶re de n√¶ste 12 dage. Alt er fjong! Vi har i sandhed indtaget den mallorcanske feriestemning, og tempoet kan n√¶sten ikke blive langsommere. √ėllen kan n√¶sten ikke smage bedre, og br√łdet kan n√¶sten ikke dyppes i mere aioli, f√łr det vil v√¶re kriminelt.

Men selvom vi langsomt smelter i √©t med solstolene, s√• er alarmklokkerne dog ikke smeltet helt bort. Jeg d√łjer lidt med noget tandpine, som egentlig kun har v√¶ret tiltagende, siden vi kom, og selvom jeg allerede inden afrejse havde fornemmelsen af, at der var noget p√• vej, valgte jeg selvf√łlgelig at lade mundskyl og spr√łjte fra sidste omgang visdomstandsbet√¶ndelse blive hjemme. Til stor fortrydelse nu. Men √©n ting er mig. Fredag aften efter ankomst opdagede vi et knoppet udsl√¶t p√• Lukas’ mave, som i l√łbet af l√łrdagen havde spredt sig til h√łjre skulderparti ogs√•. Skoldkopper! var selvf√łlgelig det f√łrste, der sprang op i mine tanker, selvom han p√• ingen m√•de virkede p√•virket af dem. Og hvor skulle de dog v√¶re kommet fra? Efter en hurtig s√łgning p√• google (ja, jeg er s√•dan √©n), kunne netdoktor berette, at sygdommen typisk bryder ud 14 dage efter smitte. Kunne det v√¶re fra vores korte bes√łg hos dagplejen primo juli? Det skulle da lige passe. Siden l√łrdag har hverken knopper eller hans generelle tilstand dog forv√¶rredes, men omvendt er de heller ikke forsvundet endnu. S√• jeg holder lige vejret lidt endnu.

Noget af det sidste, jeg gjorde, inden vi skulle afsted, var at forh√łre mig om vaccinationsprogrammet hos Lukas’ praktiserende l√¶ge, da vi nu alligevel havde en konsultation der. Lukas f√łlger det anbefalede, men efter hans korrigerede alder, hvorfor han ikke har f√•et hverken 12- eller 15-m√•nedersvaccinen endnu.

Mig: “… han har jo s√• ikke f√•et sin MFR-vaccine endnu. Men er der st√łrre risici for dem (l√¶s: m√¶slinger, f√•resyge, r√łde hunde) p√• Mallorca?

L√¶gen: “Faktisk har der lige v√¶ret nogle tilf√¶lde i Sydeuropa

Mig, monolog: “Great!” ūüėí

L√¶gen: “Jeg ville nok synes, det var en god id√© at give ham vaccinen nu, men hvorn√•r skal i rejse, for man ligger typisk syg nogle dage?

Mig: “P√• fredag…..”

S√• vi blev hurtigt enige om at lade v√¶re, for det sidste, vi ville, var da at have en syg basse med p√• ferie. Men jeg gik fra konsultationen med en skeptisk mine og et “det skulle da lige passe…” for mig selv. Kald mig bare en pylret pessimist, men Lukas har siden dag √©t haft utrolig d√•rlig timing, hvad ang√•r hans helbred, s√• det ville alts√• ikke undre mig, hvis han fik tilsnusket sig et eller andet p√• hans f√łrste tur udenlands. Han blev infekti√łs e v e r y fucking time, der var optr√¶k til nye tiltag under indl√¶ggelsen – bl.a. dengang han blev forflyttet fra Riget til Herlev, eller da vi p√• Herlev skulle fors√łge os med optiflow i stedet for CPAP’en. I stedet for succes gik han vejen med kollaps, neopuff og en enkelt gang hjertemassage ogs√•. Der var ogs√• den forf√¶rdelige aften, hvor han var s√• smertep√•virket og gr√¶dende, som jeg aldrig har set ham f√łr, men nattevagten mente, at det blot var postoperativt og “normalt”. Det viste sig dog at d√¶kke over noget helt andet, og den dag i dag har jeg stadig sv√¶rt ved at tilgive mig selv for ikke at have r√•bt noget mere op, om de tegn, som jeg kunne fornemme, men som l√¶gen tilsyneladende ikke s√•. Ak ja, billedet var sl√łret af hans p√• √©n gang mange problematikker og igen – d√•rlig timing, at alle diagnoserne skulle ramme samtidig. Men hallo, den v√¶rste timing af dem alle m√• da n√¶sten v√¶re at poppe 3,5 m√•ned f√łr termin…

Det skal ikke v√¶re nogen hemmelighed, at jeg hele tiden har v√¶ret lidt skeptisk omkring det her udenlandsrejseri, fordi jeg simpelthen ikke ville kunne b√¶re en indl√¶ggelse i et fremmede land, skulle han g√• hen og blive syg. I mit hovede har der v√¶ret mange (gode) grunde til, at vi enten blev hjemme eller blot n√łjedes med en ferie i det danske land. F√łrst og fremmest hersker l√¶gernes ord stadig i mit indre: at det er de to f√łrste leve√•r, der kan v√¶re s√¶rligt h√•rde ved ham. Okay, det var sagt om de to f√łrste vintre, og det var i forhold til lungebet√¶ndelser, iltbehov, snue og snotn√¶se, for han har jo de d√©r BPD-lunger, og selvom det er i en mild grad, s√• er hans lunger alts√• ekstra udsatte. Men det er vist lidt so-so, for jeg tror samtidigt ogs√•, at han har overrasket l√¶gerne p√• den front. Dog var han l√¶nge om at smide b√•de sin CPAP- og NIV-maskine, til geng√¶ld l√• han kun i respirator det f√łrste leved√łgn set bort fra tiden efter hans to operationer. Efter vi blev udskrevet for good har der ikke v√¶ret mange snotn√¶ser og da slet ikke nogle, der kr√¶vede ekstra ilt. Da han fik diagnosen var det med et “han kommer nok aldrig til at l√łbe et maraton” samt et “alle pr√¶mature har mere eller mindre BPD-lunger“, og selvom tanken om endnu en diagnose f√łjet til CV’et slog mig ud, holdt jeg fast i tanken om, at “okay, jeg kommer sgu nok heller aldrig til selv at l√łbe et maraton“.

S√• alt i alt har de d√©r lunger v√¶ret gode ved os, men s√• er der jo ogs√• √łrerne og dr√¶nene, vi kan bekymre os om, og b√•de lunger, √łrer og dr√¶n, ved vi jo slet ikke, hvordan vil reagere p√• en pool. Med et antal mellem√łresbet√¶ndelser, der kan t√¶lles p√• to h√¶nder i l√łbet af fem m√•neder, har jeg ligesom bare ikke magtet den sti igen. Og da slet ikke i udlandet! Og hvordan med flyveturen og den mallorcanske hede, hvordan tager han overhovedet det?!

Indtil videre m√• jeg bare sige, at alle mine tanker er blevet gjort til skamme,¬†og endnu engang viser han sig som den seje dreng, han er og udstiller mor som v√¶rende endnu mere pylret og bekymret, end hun havde beh√łvet. Men inderst inde er jeg jo for faen ikke overrasket! Frygten for konsekvenserne ved at bev√¶ge sig for langt v√¶k fra vores trygge, danske boble vil nok sidde i mig l√¶nge (l√¶s: √•revis), men det er vigtigt for mig at udfordre netop den frygt for, at den ikke skal s√¶tte sig som angst.

Og m√• jeg s√• bare sige, at hvor har vi det alts√• herligt her sydp√• – K√ÜMPE tommelop til min seje k√¶reste for at overbevise mig om, at vi selvf√łlgelig skulle afsted. Den kommende uge bliver god, tror jeg. Onsdag lander endnu mere familie, ergo endnu flere frivillige legekammerater til Lukas, og det betyder, at Johnny-boy og jeg m√•ske kan smutte en tur til Palma, p√• stranden, til middag en sen aften eller lignende. Et eller andet for at dyrke tosomheden. Den er jo trods alt ogs√• p√• ferie ūüíĎ

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen