MG Bellahøj til tjeneste

Fåååårk tiden går hurtigt. Det synes jeg tit, jeg konstaterer, men de sidste måneder er fløjet afsted. Det giver god mening, for jeg er blevet kastet ind i en helt ny type hverdag, og sådan noget og særligt tilvænnelsen har jo med at rulle derudaf med 100 km i timen.

Jeg NYDER det – min nye hverdag i Forsvaret. Det er sjovt, anderledes og ikke mindst udfordrende, hvoraf sidstnævnte jo er noget jeg altid higer lidt efter i en eller anden grad.

Værnepligten er på mange måder så fjern, fra hvad jeg hidtil har prøvet i mit 24 år korte liv, så det er ret underholdende at opleve hvordan jeg reagerer på de ting, vi udsættes for. Ganske lærerigt skulle jeg hilse og sige. Jeg har aldrig påstået, at jeg kender mig selv (tværtimod!), men jeg er helt klart kommet tættere på at kunne sætte ord på det.

Nok om det – jeg ville bare lige checke ind og vise min tilstedeværelse. Selvom jeg nyder min hverdag for nu, glæder jeg mig altså også til at komme hjem til en civil hverdag og min egen tøseblog igen.

“Til velfortjent middagshvil – TRÆD AF”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen