Vuggerens sødeste kylling + en fastelavnskostume DIY

fastelavnskostume
fastelavnskostume

Da dagplejer L i sin tid nævnte, at ungerne var blevet inviteret over i den lokale vuggestue til fastelavn, klappede jeg i mine små, tykke kreahænder. Indrømmet: junior er jo så tæt på komplet ligeglad, som man kan forvente af en halvandenårigs interesse for (hjemmelavede) fastelavnskostumer, men mor her gik straks i tænkeboks.

Vigtigst af alt skulle det være nemt, billigt og komfortabelt for Lukas. Jeg endte op med et kyllinge”kostume” til bare 50 kr.

Og “kostume” fordi det er så tæt på hans eget tøj, som det kan være. Vi var allerede indehaver af gule bukser, hvid body, en hvid hue og det røde garn, jeg har brugt til hanekammen. Det eneste, jeg altså har tilføjet er et par hvide pigebørnetrusser og to pakker fjer.

Jeg hæklede en hanekam en fredag aften og syede fjerene på trusserne en anden. Så super tidskrævende har det heller ikke været. L kunne berette, at Lukas havde haft en fest og sågar også været med til at slå katten af tønden. Eller.. slå på en papirspose med en grydeske, hahah.

Skal I holde fastelavn? Og er jeres unger klædt ud?

fastelavnskostume

fastelavnskostume

Skriv et svar