U-kræsen inden for sko

Jeg har en thing for sko. Det er jeg jo nok ikke den eneste af mit køn, der har, men min fetisch er sådan en u-kræsen én en slagsen, hvis man kan bruge det ord. I bund og grund handler det om, at det er meget sjældent, at jeg finder en sko, jeg finder decideret grim. Eller en sko, som jeg ikke selv ville eje. For jeg er af den mening, at (stort set!) alle sko kan gå an, det er bare et spørgsmål om at style dem rigtigt. Oftest har jeg dog dét krav, at de skal være i materiale af god kvalitet, i hvert fald hvis jeg selv skal ofre penge på dem.



Mit manglende filter for – hvad der i andres øjne oftest er – grimme sko betyder også, at jeg efterhånden ejer en hel del sko, og det er en meget blandet flok. Jeg kan godt lide sjove og anderledes sko, og er de meget iøjnefaldende kan de altid med succes pifte et enkelt, halvkedeligt, sort jeans- og tee-outfit op. At jeg så ikke helt tør bruge dem selv, er en anden sag…

De eneste sko jeg højst sandsynligt ikke kunne finde på at gå i, er ballerinaer (fordi de bare er sååå k-e-d-e-l-i-g-e) og espadrilles (fordi de typisk koster en krig, i forhold til det hø de er flettet sammen af). Men ellers tror jeg ikke, at der er dén sko, jeg kunne finde på at afvise, hvis den bød sig til. Så skulle det da lige være en af disse…

Grim sko nr. 1 HER // Grim sko nr. 2 HER // Grim sko nr. 3 HER // Grim sko nr. 4 HER


Skriv et svar