TENDENS: The dark lips

collage1

1. Anastasia Beverly Hills // 2. KIKO // 3. MAC Cosmetics

Selvom det ikke just er kyssevenligt (hvilket tit påtales af min kæreste) så er jeg en ret vild og glad bruger af læbestift. Jeg synes, det giver lige det ekstra til et look, og når nu jeg oftest ikke bruger meget andet end en mascara, føler jeg mig ikke overpyntet.

Allergladest er jeg for mine læbestifter fra KIKO. Og endnu gladere gør det mig, at de ikke koster mere end 3-4 GBP, det er jo et kup?! Allergladest blev jeg, da jeg opdagede, at de også har en shop i Palma på Mallorca – så nu er det et must do at suse forbi, når jeg enten er i London eller Palma. Og jeg er så heldig, at det sker forholdsvis tit.

De holder overraskende længe og tørrer hverken ud eller fedter til. Men.. Nu bruger jeg mest nogle af de lidt lettere farver (901+915+920) og har erfaret, at jeg, hvis jeg skal bære en mere tung, kraftig farve, skal have fat i MAC’s produkter. Hvis altså den skal blive lidt længere på læberne. En lidt anden prisklasse, men de holder altså også virkelig godt. Lige nu drømmer jeg lidt om varianten Hang-up.

For ja, mine tøselæber har set sig varm på det mere mørke, sexede, markerede look. Og hvis I vil se én, der rocker det look virkelig godt, så tag lige et kig forbi Laura Leth. Hun kører noget mere fuld makeup, end jeg selv gør, men jeg er virkelig inspireret af hendes brug af mørke farver til læberne. Så smukt altså.

Så er der også Alix fra I Covet Thee. Hun dyrker generelt det lidt mere naturlige makeuplook, men har også nogle gode ideer til den lidt mere vovede stil. Meget yndefuld stil – og blog – som jeg også er meget fascineret af.

Jeg er blevet bedre til at “turde” gå med de lidt mere kraftige farver til hverdag. Det har virkelig hjulpet at blive ansat i en tøjbutik – der er det jo helt “lovligt” at dulle sig op, når man er på job. ‘I lååååve it’ som i bedste Ole Henriksen stil.

Skriv et svar