STATUS PÅ KOSTPROGRAMMET & UDFORDRINGER I MADLAVNINGEN

I mit 8 ugers turbo-vægttabsforløb har jeg et specielt kostprogram, jeg skal følge. Eller rettere sagt er det ikke et specifikt program, men snarere nogle retningslinjer, jeg skal prøve at overholde. Jeg har nu kørt så vidt som muligt efter dem i 4 dage, hvilket jo ikke er synderligt meget, men jeg kan allerede mærke stor forskel i kroppen.

Inspiration til madlavning når fødevarerne er få
Først og fremmest har det været lidt en udfordring at lave spændende måltider, når der er visse fødevarer, jeg skal undgå. Jeg har lavet nogle nemme håndfrikadeller og omeletter, og dem er jeg vant til at spise til et stykke rugbrød eller knækbrød – det kan jeg ikke længere. Jeg har derimod forsøgt at skære lidt grøntsager ud i passende snackstørrelser, så jeg får den der følelse af “bid” fra det i stedet. Jeg er ekstremt glad for æg i alle afskygninger, så det er jeg rigtig glad for at jeg kan spise når som helst. Det er både blevet mikset med laks og purløg i en lækker morgenmadsret og med rødløg og frisk spinat i en omelet. Kylling spiser jeg også meget af, men jeg må altså indrømme, at det er noget kedeligt, hvis det bliver tilberedt i ovnen! Lidt lækkerier har jeg da fået kreeret.


Der skal gang i mavsen
At alt hvad der hedder korn, brød, müsli og andet fiberrigt er blevet frarådet, skal jeg og min mave lige vænne os til. Maven var gået lidt i stå, og da jeg i går “syndede” i forhold til retningslinjerne og spiste en (sindssygt lækker btw!!!) sandwich med andeconfit fik jeg simpelthen så ondt i maven efter noget tid. Den mættede også resten af aftenen må jeg sige! Det føles ret hårdt for kroppen at blive forbudt brød og så lige pludselig indtage en stor portion af det. Jeg overvejer også, om jeg skal finde mine HUSK-fibre frem igen, men jeg tror jeg giver det lidt tid endnu. Jeg spiser nok heller ikke alle de minimum 600 g knasende grøntsager, jeg skal, dagligt, og så bliver mavsen jo ikke holdt i gang.

Lang mæthedsfornemmelse
At spise så store mængder grøntsager og protein, som e-bogen foreskriver, det er vildt svært! Jeg har regnet ud, at jeg dagligt bør indtage 700 g (!!!!) kød og 700 g grøntsager, hvilket jeg synes lyder af ekstremt meget (især når jeg kun er sat til at træne 3-4 gange om ugen). Jeg kan mærke, at mine måltider mætter rigtig godt – så godt at jeg slet ikke har lyst til at spise flere gange om dagen og i de mængder. Jeg må prøve at spise lidt flere knasende grøntsager – det ville sikkert også hjælpe på maven.



Hvor blev trangen til søde sager af?
Et andet stort plus er at min søde tand tilsyneladende er gået på ferie. Inden jeg begyndte på programmet spiste jeg et eller andet sødt om aftenen i hvert fald fem gange om ugen! Indtil videre har jeg helt holdt mig fra det og endda uden at måtte lægge låg på mig selv. Det har været rigtig nemt, hvilket jeg nok kan takke mine fornuftige måltider og dermed mindre udsving i blodsukkeret. Jeg krydser fingre for, at trangen udebliver!


Skriv et svar