Skønheden i nusning

Gosh, der sker meget oppe i knolden på min lille trold for tiden. Det kan jeg se, fordi der er opstået nogle ret markante “skift” i hverdagen. Jeg vil ikke kalde det faser, for jeg hader simpelthen det ord, når det kommer til ungens udvikling. Er det hele ikke en fase? Og bedst som man tror, at man nu har luret denne her pågældende “fase”, så er vi allerede langt inde i næste tigerspring (ja, også en frase, jeg heller ikke giver så meget for – eller, det er måske ikke korrekt udtrykt – går så aldeles meget op i).

MEN jeg synes, vi herhjemme har haft en ret lang periode, hvor der ligesom bare var stilstand i tingene. Og ja, jeg kan nok heller ikke se mig helt fri fra at have gangtræning og de store hvornår-gååååår-han? briller på. Han går ikke endnu. Eller, det vil sige, at han går faktisk ret flot (se bare her), men han ved det ikke selv, så han bruger det ikke som strategi til at komme rundt selv i sin hverdag. Jeg mistænker ham for at synes, det går for langsomt. Det er sgu hurtigere at kravle rundt – for dét går sgu stærkt (av mors gamle knæ!) – og han er jo altså en lille tonser. Så nu kan vi desværre ikke trække den længere, fyssen vil gerne se os på Riget onsdag morgen. Jeg er – ærligt – faktisk ikke nervøs, for jeg kan jo se, at han kan (og kan så mange andre motoriske ting også), men jeg kan godt mærke, at det fylder alligevel. Måske fordi andre går så skide meget op i det? I don’t know, den er nok bare svær at lægge helt fra sig. Vi vil jo alle bare gerne have at vores unger udvikler sig, som de skal, ikke?

De her såkaldte “skift” er mere og mere med til at gøre ham til den tumling, han jo på papiret efterhånden er. Herregud, drengen er sgu snart 2 år gammel! Jeg ser ham ikke som en baby længere (og har faktisk ikke gjort det længe), og størst af alt er, at hans forståelse er i kæmpe udvikling disse dage. Han formulerer sig ikke selv med ord endnu (udover ‘hej’ er et stensikkert ‘ej’ hver gang – måske en lille franskmand?), men han forstår virkelig meget, vi siger til ham. Og så prøver han! Prøver at forme munden så han kan kopiere den f-lyd jeg laver, når vi øver ‘flyver’. ‘Bus’ er næsten også et ‘buh’ nu.

Han spiser nærmest ingenting til aftensmad for tiden, og jeg kan på ingen måde sige, at han ikke kan lide det, for tit smager han ikke engang på det. Han prøver os så meget af på det punkt, og vi prøver mindst lige så meget at sætte tidligt ind med opdragelse her – generelt er jeg som mor blevet overrasket over hvor tidligt, man skal “påbegynde” børneopdragelse. De forstår jo ret meget, ret tidligt?!

Den mest fantastiske ændring fik jeg lov at opleve her til aften. Jeg har som nævnt her haft pænt travlt med eksamen i januar, og mange af aftenerne den sidste måned til halvanden har faktisk været Jonatans. Årh, jeg kan mærke, at de to har brugt meget tid sammen og især omkring putteritualet. Derfor har jeg også været mega jaloux over, at de kan sove arm i arm og Lukas nu kan falde i søvn på brystet af Jonatan. KÆMPE misundelse! Det er jo det hyggeligste, og tiden fra hans spæde tid, hvor han gad det, var overstået hurtigere, end jeg nåede at opfatte. Så dét har jeg savnet big time, og især fordi Lukas bare ikke er en puttefis. Han hverken gider eller har tålmodighed til det, og han har altid sovet og faldet bedst i søvn i sin egen seng. SÅ… i dag efter vores lille tumletime inde på gulvet, gik vi ind i sengen og slappede lidt. Jeg lokkede med lidt rygnus (tænk, at han forstår det også – nusser vi ham i løbet af natten for så at stoppe, ligger han og sparker ud med benet: bliv ved mor!), og Lukas kravlede op på mit bryst, og vi lå der som i gode gamle dage – nu over et år siden. Jeg skyndte mig at lukke øjnene og suge følelsen til mig i frygt for, at han efter fem sekunder ville springe op og kravle ned på gulvet, som han plejer. Men i dag blev han liggende. Accepterede at det var mors (knap så behårede) brystkasse og ikke fars. Lå bare og tog nusningen til sig. Tænk sig engang, jeg har fået en tumling, der forstår skønheden i nusning. Han være mors dreng!

Og apropros forståelse: fra den anden dag, hvor vi skulle rense ører. Ørerne blev (også) renset btw…

Skriv et svar