SKI HOLIDAYS: 11 brugbare items + andre gratis skiråd

skiferie16

Vågnede op i dag, kiggede ud af vinduet og tog så mig selv i at være liiidt træt af (vådt) sne (især), frostgrader og bare dét faktum, at man skal pakkes ind i gud ved hvor mange lag, når man skal uden for en dør. Så ja, jeg drømte mig tilbage til sol, sommer og lettere påklædningslag.

MEN en ting, man i hvert fald kan bruge den frosne nedbør til, er som bekendt skisport – en af de fedeste måder, man kan røre sig på! Jeg skal selv på ski i påsken til marts, og som altid med svigerfamilien til Val d’Isere. Jeg var faktisk ikke afsted sidste år, og i 2014 var jeg med, men uden ski på. Så JEG GLÆDER MIG, jeg glæder mig rigtig meget, og bedst af alt har jeg faktisk ferie fra studiet, så jeg skal hverken slacke eller have dårlig samvittighed over ikke at læse lektier. Host host, det er i hvert fald dét, jeg forventer…

Hermed et par gode tips til påklædningsdelen af skiferien. Når det kommer til skitøj, synes jeg det er fedt, at man bare giver los med farverne. Derfor er jeg også helt vild med skibukserne, som gerne måtte blive mine. Nu er det jo et helt år siden, jeg sidst har været i min egen buks, så om de passer eller revner til marts, dét får vi at se, haha…

  1. SkiundertrøjeHelly Hansen: Jeg har altid svoret til skiundertøj fra HH af den simple grund, at det sidder godt på mig + at svedtransporten er god (mmh, så dejlig en snak altså…)
  2. Sportsbh, Kari Traa: Nogle står på ski i bh, men jeg mener altså nu engang, at det er mere komfortabelt, praktisk og knap så irriterende med en god sportsbh. Jeg gad godt eje denne lækre sag, og den er tilmed på tilbud!
  3. SkisokkerFalke: For mig er det vigtigt med et par skisokker, hvor 1) syningen ikke driller i støvlen og 2) længden er så passende, at sokkens øverste kant ikke kommer i karambolage med skistøvlen, og støvlens skinnebensspænder. Trust me, du gider ikke til at døje med skinnebenssmerter på skiferie…
  4. Skiunderbukser, Helly Hansen: what number 1 said.
  5. Mellemlag, Kari Traa: Alt efter temperaturen kan det være ganske rart med en mellemlagstrøje, når du sidder i liften og sneen fyger. Her sætter jeg pris på én, som er hurtigtørrende og med høj hals, så jeg kan lukke godt til.
  6. SkijakkePeak Performance: Indsæt selv *hjerter i øjnene* her, tak. Jeg har længe drømt om en ny skijakke, da min er ved at være flere år gammel. Jeg er helt vild med PP’s design, og jeg skal have fingre i én som 1) kan lukkes højt op i halsen (I ved, Kenny-effekten), 2) har rigeligt med lommer inklusiv én ved håndleddet til mit liftkort og 3) kan slutte tæt om maven indefra. Alt det kan den her.
  7. SkihjelmSalomon: De er nogle dyre sataner, og er de nødvendige? Jeg synes det. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man ser løbere med hjelm på, og det er skide godt, synes jeg. Den har selvfølgelig den indlysende fordel, at du er rimelig meget bedre beskyttet, hvis uheldet skulle være ude, men den tager altså også en hel del af kulden, OG de fleste har en smart dims på bagsiden, så dine briller kan sidde fast. Jeg står ikke på ski uden min hjelm – jeg føler mig nøgen og knap så modig. Kedelig kombi på ski.
  8. SkibrillerPoc Lobes: Med hensyn til skibriller er det et godt tip at gå efter dem med gul/orange glas, da du hermed ser sneen meget bedre. Det må være noget med, hvordan lyset reflekteres… For nybegyndere har det netop dén fordel, altså at du ser underlaget bedre, hvilket kan være virkelig udfordrende de dage, det sner kraftigt. Altså en bedre føling og tryghed på pisten til dig der er ny. Jeg, som efterhånden er erfaren skiløber, nyder mine briller, da jeg får et bedre udsyn og nyder godt af den varme, de også giver.
  9. SolbrillerRay Ban: Hvis ikke du bruger skibriller, er solbriller selvfølgelig nødvendige på pisten, men ellers er det også vigtigt at have dem med, når du tager et break for at slupre varm kakao i dig ude i solen. Aaah…
  10. LufferHestra: Åh, det er den beklædningsdel, der endnu driller mig mest på pisten. Enten sveder man for meget om hænderne, ellers er de stivfrosne. Oftest er det sidstnævnte tilfælde, der gælder. Jeg har forsøgt mig med fingerhandsker: gode at arbejde med, men ofte kolde. Så har jeg forsøgt mig med luffer: besværlige at have med at gøre og (nogle gange) for varme. I militæret fik vi luffer som disse udleveret, med rum til tommel- og pegefinger og resten samlet i ét “luffehul” – man skal jo kunne skyde selv med luffer på. Genialt, så dem vil jeg medbringe på ski i år.
  11. SkibukserPeak Performance: Igen – mine egne skibukser fejler jo ikke noget (tror jeg), men dem her altså… hvor er de lækre! Med skibukserne er det vigtigt at de sidder godt i livet og ikke stramme for meget på lårene – du skal jo gerne kunne komme godt ned i en squat, når du skal carve…

 


 

Andre gode skitips

… Seler er en udmærket løsning til løse bukser, men kryds dem engang på ryggen, så falder stropperne ikke ned af skuldrene.

… Husk for guds skyld solcreme! Og hav en lille solstift med i lommen til næse, pande og læber – du sveder det af!

… En halsedisse kan være et rigtig godt alternativ, hvis du står med tørklæde. Det flagrer ikke og sidder godt til i halsen, og hvis du vælger et vindtæt ét, holder det varmen inde (eller kulden ude).

… Hvis du hurtigt vil spottes på pisten af venner og familie, så ifør dig 1) ikke hvidt skitøj, da du går i ét med pisten 2) vilde farver, som ingen har på. Der findes så meget fedt, farverigt skitøj, så det er bare med at give den gas.

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar