RECIPE: SALAT MED SPIDSKÅL, ABRIKOSER OG FETA

Det undrer mig faktisk meget, at jeg ikke har delt denne fantastiske salat endnu, for dette er uden tvivl min yndlingssalat! Ingredienserne gør det bare så godt sammen og for nyligt fandt jeg faktisk en ny ingrediens til den, som passer rigtig godt til – hasselnødderne.

Mængde: som tilbehør til 4 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 2 æbler
  • 10 tørrede abrikoser
  • Feta (gerne den i blok man selv kan skære)
  • Hørfrø
  • Hasselnødder


Fremgangsmåde

  • Hak hasselnødderne i mindre stykker. Rist frø og nødder på en varm, tør pande indtil frøene begynder at poppe. Lad frø og kerne køle af
  • Hak spidskål, feta og tørrede abrikoser og skær æblerne i tynde både
  • Bland det hele godt sammen og lad især fetaen fedte det hele lidt til

Velbekommen!

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar