RECIPE: HINDBÆR-/NUTELLA-LAGKAGE

nutella
nutella

I søndags fejrede vi min lillesøsters 17-års fødselsdag og af en eller anden grund var jeg blevet udråbt til lagkagemester (okay, jeg kom vist til at tilbyde det selv til min store fortrydelse!). Lørdagen inden var jeg i byen med nogle piger, hvilket måske ikke var helt fair overfor den lagkage som satte sin lid til mig den efterfølgende morgen. Trods tømmermænd kom jeg okay godt ud af det og gæsterne roste den i hvert fald! Måske tænker du “nutella-lagkage – det lyder da lidt vammelt“, men det er det altså ikke!

Mængde: 1 lagkage


Ingredienser


  • 3 lagkagebunde
  • ½ liter piskefløde
  • 1 lille glas nutella
  • 1 pose frosne hindbær
  • 3 bananer
  • Pynt som her: Jordbær, kiwi, rød frugtfarve, flormelis krymmel og hakket mørk chokolade
 
Fremgangsmåde
  • Hvis du er ligesom min mor, skal du varmebehandle dine hindbær og efterfølgende lade dem køle af. Ellers skal du bare tø dem op nogle timer inden du går i gang
  • Pisk fløden til flødeskum
  • Vend forsigtigt nutellaen i, så det bliver en slags nutellaskum
  • Vend bananer og hindbær i cremen. Gem evt. lidt af hindbærsaften
  • Væd nu den første lagkagebund i lidt hindbærsaft eller evt. nogle appelsinjuice
  • Smør en tredjedel af cremen på lagkagebunden og byg nu videre op indtil den øverste bund er lagt på
  • Pynt din lagkage med whatever you want

Tip: hindbærsaften kan også bruges i stedet for frugtfarve til glasuren

Skriv et svar