Pretty prints

PRETTY PRINTS

Jeg er sådan én, der elsker at klippe og klistre og collagere (det burde virkelig være et ord!). Hende, der altid river sider ud af magasiner med pæne billeder eller styles jeg liiige skal have googlet osv. Og så ligger de lige og roder i lejligheden nogle uger, før jeg får dem organiseret et sted hen. Jeg har også 1000-vis af skærmbilleder liggende på min telefon, fordi jeg lige knipser et, hvis jeg finder noget pænt, når jeg dovner rundt på internettet. Mit mesh board er fyldt godt op af pænt og inspirerende stuff. Det er jo det dér med, at vi bliver glade af at kigge på pæne ting, ikk’? Jeg mærker det! Hver dag jeg står op, dér ved siden af min seng. Personligt bliver jeg især glad af farver! Og velour.. ja, jeg har en ting for velour for tiden. Drømmer om en skønne dag at blive ejer af én af de der puffs i velour. Eller en lampeskærm i velour! Dét gad jeg godt eje. Jeg har også en æske – min box of inspiration – hvor der ligger alt fra en DIY-idé til et smukt citat. Den kan jeg godt lide at finde frem i ny og næ, enten for at tænke “haha, har jeg virkelig syntes det her skulle være kønt?!” eller “det kunne da være jeg skulle prøve denne her stil af“. Alt muligt random gejl, som jeg tror, jeg kan få glæde af senere. Det er nok i grunden mit lille samlegen, der får lov at blomstre 🙂

 

Skriv et svar