POSTKORT FRA MALLORCA: Rødvin og tudeprinsesse

I går var Jonatan og jeg ude og dyrke tosomheden og romantikken 💜
Eller … vi spiste 6-retters et fint sted, hvor vi ikke just følte, at vi blendede ind. Vi drak to drinks og to flasker vin, og jeg blev s å å å fuld. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har været så fuld; det er ikke sket efter, Lukas kom til verden, og det har så i hvert fald været minimum fem måneder inden, og det tror jeg ikke engang var tilfældet. Så vi er altså tilbage i 2016. Jeg har aldrig været den store fan af alkohol, men mens spiritus bliver mere og mere inkompatibelt med mit (efterhånden gamle) system af en krop, så bliver vin og jeg bedre og bedre venner. Soulmates vil jeg endda gå så langt som at sige. Så skulle det da lige være, hvis jeg bliver tilbudt en gin og tonic, man er vel velopdragen…

Det var da også en Hendricks, der kickstartede vores aften i går og med udsigten til en børnefri aften samt taxa ud og hjem, burde jeg nu nok have set det komme, hvordan aftenen ville forløbe. Godt inde i middagen fik jeg smidt bestikket på jorden, og gentagne gange evnede jeg åbenbart kun at føre vandglasset HALVT op til munden, så indholdet havnede i skødet på mig selv. Ikke just en god taktik til at blende bedre ind i dét selskab, vi ikke helt følte, vi kunne matche. Vi fik dernæst grineflip og måtte beherske os selv for ikke at gøre os (endnu mere) bemærket. Jeg turde ikke gå på toilettet i frygt for, hvilke ulykker jeg ville risikere at lave, hvis jeg rejste mig fra min trygge, stabile stol. I ved, når man sidder ned en hel aften og drikker, ser verden pludselig anderledes ud, når man rejser sig 😉. Og nåh ja, så sluttede aftenen med, at jeg henover kaffetåren og i den efterfølgende taxi sad og tudede over den graviditet, jeg aldrig nåede at følge til dørs. Ikke et kønt syn og ikke romantisk og desuden typisk mig at ende en ellers formidabel aften med tøsetuderi. Andre end mig, der altid skal tude, når først der kommer lidt alkohol inden bords? 😃

Jeg er desuden begyndt til psykolog i et forsøg på at bearbejde det vilde 2017, og der er tydeligvis noget, der trykker på dén front med ikke at have “fået lov” at gennemføre en graviditet. Men det, synes jeg, kræver et helt indlæg for sig selv senere.

På hovedet hjem i seng, og klokken 5 kunne jeg så få lov at stå op og shake en flaske til Lukas. Til gengæld sov han helt til klokken 9 – en skøn, velopdragen baby, der kan sympatisove med mor og far. Han forstår, hvad det handler om.

Efter vi var stået op og havde smidt rigeligt med væske i krydderen, drog vi alle mod stranden i Portal Vells. Lukas’ første besøg med strand og sand, hvilket han tog imod med åbne, – på grænsen til – solskoldede arme. Så det blev heller ikke til mere end en dukkert, en frokost på den tilhørende lækre fiskerestaurant og en hurtig lur for Lukas’, mors og fars vedkommende. Imens holdt farfar skansen i den ene hånd og et glas hvidvin i den anden.

Hertil aften landede resten af den pukkelryggede, og med Lukas i bar røv og bowler (læs: legionærhat) kunne han kramme olderne velkommen og glæde sig over, at nye legekammerater har indtaget øen. OGSÅ til stor glæde for hans forældre…

Kjole, Envii // Mules, Oasis // Taske, Gucci

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar