BRYLLUP: Den der kjole…

BRYLLUP: Den der kjole…

Jeg må ærligt indrømme, at efter vi så småt er gået i bryllupsplanlægningsmode, er jeg blevet godt og grundigt rundforvirret. Ikke over min kommende mand, bare rolig, ham ved jeg da trods alt med sikkerhed, skal være med på dagen. Og mange, mange dage efter. Men det er nok også det eneste, jeg er sikker på.

Det er svært at få drømmene – som har eksisteret i flere år inde i hovedet – til at danne symbiose med det økonomiske aspekt. Jo mere man går i gang med planlægning og detaljerne, des mere fjerner det fokus fra det egentlige: at vi er to mennesker, der elsker hinanden og gerne vil forevige det. Hvorfor skal der så lige pludselig postes penge i borddekorationer, kjoler og lokaleudlejning? Jeg ved udmærket godt, at det skal der heller ikke, men I ved…

Og jeg VIL jo også gerne – hele pakken – og hvor tit får man lige chancen for det? Forhåbentlig kun én gang i livet.

Men altså, kjolen. Den er jo nok dét, der har fyldt mest i mit hovede, siden jeg i mands minde begyndte at drømme om bryllup en skønne dag. Mit altoverskyggende, største problem er, at det lader til, at de kjoler, jeg forelsker mig i 1) er monsterdyre (i hvert fald kræver de en del mere af vores pengepung, end jeg ellers havde forestillet mig 2) er af mærker, der slet ikke forhandles i Danmark. Og jeg synes måske, det er liiidt overkill at flyve til et andet land en, to, tre gange blot for en kjole.

Billeder herfra

Der er så mange muligheder med den kjole! Så mange at det næsten forvirrer mere, end det gavner. Og fordi jeg er så bange for at vælge forkert. Og det er jo noget fis. Jeg er gået fra at være overbevist om at ville have en kjole, hvor jeg mere og mere hælder til en two piece. Det skete, efter jeg til Bryllupsmessen i Forum i januar stødte på den fantastisk dygtige skrædder, Julie Graff, som havde syet denne skønhed. Faktisk hælder jeg mere og mere til at få en skrædder på opgaven, fordi jeg endnu ikke har kunnet finde en kjole, som indeholder alle de dele, jeg forelsker mig i. Midt september har jeg faktisk booket et møde med Julie, bare for lige at tage pulsen på det hele. Vi må se.

MEN en anden del af mig siger også, at det er fuldstændigt hul i hovedet at bruge så mange penge på en kjole, man kun skal have på én gang. Vi kunne jo finansiere et band og måske endda lidt til med den kjole. Jeg kan leve med en dyr én, hvis den kan hænge fremme i en gennemsigtig stofpose i mit skab, så jeg kan mindes en forhåbentlig fantastisk dag, hver gang jeg åbner mit tøjskab. Men så stort et tøjskab har vi bare heller ikke! Og så skal den på loftet i en kasse efterfølgende? Det er da også for tragisk!

Og så er der også et andet aspekt. Da jeg blev konfirmeret, krævede min far, at mit konfirmationstøj var noget, jeg skulle kunne bruge igen (bye bye Lillykjole). Og dengang syntes jeg, det var vældig unfair og åndssvagt, men jeg endte i en blondenederdel og en helt klassisk 101’er fra Nørgaard på Strøget. Og så selvfølgelig med lidt pynt, smykker og accessories. 1) Jeg havde det rigtig behagelig i mit outfit – formentlig mere “mig”, end hvis jeg havde klemt mig ned i den føromtalte Lilykjole 2) Jeg fik super mange komplimenter for mit outfit, som – kan jeg roligt sige – skilte sig en del ud 3) Jeg fik efterfølgende slidt begge items op, og begge havde de jo minder med sig. Det var faktisk rigtig fint! Ej, I bliver simpelthen nødt til at se et billede 😀 Jeg må i gemmerne…

Jeg kunne godt overveje at gøre kunsten lidt efter og endnu engang følge min fars velmenende forældreråd. Mest af alt for at kunne få lov at have minderne på igen og igen. Åh, det er svært…

MEN de dage, jeg ikke er skrupforvirret, er det nedenstående ideer jeg har om kjolEN:

Ærmer: Når jeg kigger i min garderobe, er det ret tydeligt, at jeg mest er til lange ærmer. Og det har også altid været tanken, at min brudekjole også skulle have det. Men med et augustbryllup ved jeg ærlig talt ikke, om det er for risky? Mindst af alt gider jeg at sidde og dryppe af sved til mit eget bryllup. Og sommeren i år taget i betragtning tør jeg da godt håbe på en lige så varm én næste år. Så dét eller små, korte ærmer. Ikke for meget, bare lige nok til at dæmpe mine svulmende overarme 😅

Ryg: Jeg er såååå klar på en dyb dyb dyb ryg. Der er ikke så meget at rafle om dér. Og så skal den runde ud ved skulderbladene og samles i en knap eller to i nakken.

Dekoration: Hellere blonder frem for perler og pailletter. Dels for komfortens skyld (pailetter kradser sådan!), dels for lookets skyld. Rigtig gerne see through, hvor man NÆSTEN er overbevist som, at blonderne er klistret på kroppen. Lidt ala det her.

Slæb: Her er jeg også i syv sind. Enten tænker jeg en simpel silke eller chiffon, som bare falder. Gerne med silkeknapper fra den dybe ryg og nedefter. Og hvis det ikke skal være det, skal det være fjer, tyl, et eller andet der skiller sig ud. Noget skørt! Måske med lidt high low, så man rigtig kan se skoene.

Farve: Altså… den skal jo næsten være hvid? Fordi. Hvor tit har man lige en hvid kjole på? Men med min efterhånden farverige, mønstrede, til tider a-little-too-much garderobe kan det måske godt komme til at føles lidt unaturligt i en helt hvid kjole. I ved, jeg synes måske, det er en smule… kedeligt?

Snittet: jeg tror, den skal skære i taljen. Men det er helt klar her, at kyndige bryllupsfolk skal hjælpe mig. Jeg har ikke så meget højde at gøre godt med, til gengæld har jeg former.

Jeg ser mere og mere frem til min debut med brudekjolebutiksverdenen. 27. oktober går det løs, og mon ikke vi kan komme lidt tættere på, hvad der er rigtigt for mig? Jeg ved i hvert fald stensikkert, at jeg er villig til at prøve løs – og især den en ball gown. Det har jeg glædet mig til i mange år!

Er I andre derude, der skal giftes i 2019? Og måske også så småt er gået i gang med at brain storme?

Børnefavoritter #1 Verdens bedste kødsovs

Børnefavoritter #1 Verdens bedste kødsovs

Det bliver mere og mere junior herhjemme, der sætter dagsordenen for, hvad der er på menuen til spisetiderne. Man gider jo ikke stå i køkkenet mere end højst nødvendigt, og jeg gider slet ikke lave én ret til junior og en anden til os andre. Og således endte jeg forleden med at spise pølse, nudler og ketchup til frokost 😆. Ak ja, når livet giver dig ketchup…

Anyway, denne her kødsovs er et kæmpe hit herhjemme – den har været et stort hit i familien Neerdal længe inden Lukas’ tilblivelse, og derfor er det bare herligt, at han nu også kan lide den. Personligt synes jeg, den er så lækker og anderledes, fordi den ikke er så våd som andre kødsovser ofte er – væske som tit bare er “fyld” og egentlig kun smager af vand. Der er kun tomatpuré i, ingen dåsetomater, det må være hemmeligheden bag den 😊 Jeg serverer den ret tit, dels fordi jeg ved den duer, dels fordi min fantasi åbenbart ikke rækker så langt. Har I børnefavoritter hjemme hos jer? HIT ME, jeg mangler inspiration!

OPSKRIFT: Verdens bedste kødsovs

INGREDIENSER

  • Fuldkornspasta eller -spaghetti
  • 1 kg hakket oksekød
  • 500 g champignon
  • 3 store gulerødder
  • 2 store løg
  • 4 fed hvidløg
  • Et halvt bundt bladselleri
  • 2-3 store dåser tomatpuré
  • 2 bouillonterninger (jeg bruger grøntsags-)
  • Parmesan til at drysse toppen
  • Nemt, hurtigt tilbehør: f.eks. grønne bønner eller et kogt broccoli

FREMGANGSMÅDE

  1. Hak alle dine grøntsager på nær gulerødderne – de skal rives. Jo finere, des større chance for at junior vil spise det (er min erfaring)
  2. Kog spaghettien
  3. Steg løg og hvidløg gyldent i en gryde og tilsæt kødet
  4. Steg champignon på en anden pande
  5. Tilsæt bladselleri til kødet, og lad simre nogle minutter
  6. Hæld de stegte champignon i gryden, og lad bouillonterningerne simre. Er retten meget tør, kan du med fordel lade bouillonterningerne opløse i lidt kogt vand inden
  7. Tilsæt tomatpuré, og lad simre et par minutter
  8. Bland til sidst de revne gulerødder i blandingen
  9. Servér med parmesan på toppen

Velbekommen 🍴

Den forsinkede præbarsel

Den forsinkede præbarsel

There, der forsvandt de første to uger af barslen uden baby.

Sagen er jo den, at Lukas er startet i dagpleje. 6 uger, helt præcist, har jeg tilbage nu, helt for mig selv. Om jeg har glædet mig? Oooom jeg har. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, jeg har været på barsel længe efterhånden. Og at Lukas har føltes meget spæd en stor del af den barsel, naturligvis også qua hans tidlige start på livet. Men nu er han stor, livlig, meget selvstændig og fuld af gåpåmod, og det er altsammen noget, der kommer endnu mere til udtryk, efter han er startet i dagpleje.

Og han har bare klaret det så fint. Bevares, der har da været lidt med søvnen – eller snarere mangel på samme – men herhjemme har han jo heller aldrig været den store snoozer. Og det skal da nok komme, det er jeg ikke nervøs for. Men han er glad, når jeg kommer og går og i tiden derimellem, og det er det vigtigste. Og det gør det jo selvfølgelig også noget nemmere for mig. Men lige siden vi besøgte dagplejeren primo juli, har jeg været klar. Fordi Lukas tydeligvis var klar. Til nye bekendtskaber, omgivelser og rutiner.

Så hvad bruger jeg tiden på nu? Jeg er stadig ved at “lande”, kan jeg mærke. Vænne mig til den nye hverdag. Men jeg har indtil videre fået mig en fin, lille vane med at starte dagen med en kop kaffe i sofaen og en podcast i højtalerne. Har lyttet til en del af programmerne Fitness M/K på Radio24syv – der har været nogle interessante temaer om smidighed, smerter, styrketræning, slidgigt samt kvinders cyklus i forbindelse med træning. Interessante, hvis man som mig godt kan lide at nørde kroppen lidt. Dét er også et tydeligt tegn for mig. At jeg higer efter ny viden nu, intellektuel stimulans. Jeg er klar på at vende tilbage til studiet. Fylde hovedet med andet end babysnak og ‘Mallebrok er død i krigen’. Jeg prøvede desuden også at lytte til den podcast, alle snakker så varmt om, Alt er nu, og den er smuk, men jeg må simpelthen stoppe med at udsætte mig selv for tunge følelser og emner. Programmer, jeg ender med at sidde og tude over. Har også set et par dokumentarer om neonatalafdelinger på det sidste (find blandt andet Født på grænsen til livet og Skal min baby leve eller dø? på DRtv) og selvom de er gode, er det vist bare ikke for mig mere. Jeg er træt af at blive rørt tror jeg. Det er sgu hårdt! Og desuden hører man kun om de hårde, svære og dramatiske tilfælde af præmature, synes jeg. Ofte går det jo også rigtig godt og problemfrit!

Well, det var tips til 3 x tårevæder, du kan gå i krig med, hvis du gerne vil røres.

Planen er også at de resterende 6 uger skal gå med lidt bryllupsplanlægning. I går var der et år til vores bryllup, ET ÅR. Jeg synes, det er snart 😅. Vi har styr på kirke og location, og snarest vil jeg gerne kunne sætte hak ved fotograf, band og slagter (yes, det skal smage øffeligt!). Kjoler skal jeg ud og prøve første gang ultimo oktober, så det er også så småt sat i sving. Vi skal have booket planlægningsmøde med vores kontakt på vores location. Det er et fritidscenter og selve middagen/festen bliver i en sportshal. Jeg tænker 1) fedt, fordi det er stort, rummeligt og med mange muligheder 2) upraktisk, fordi hvordan lige med akustikken? Kan man forene sur, svedig sportshal med rundborde, guldglimmer og blomster? Jeg hører derfor meget gerne fra folk, der har holdt bryllup i en sportshal. Hvordan har i skabt en stemning? Så ligger du inde med erfaringer, kontakter eller uundværlige tips, så please hit me.

Så ja, det er status herhjemme på matriklen i de babyfri timer. Lidt kaffe, lidt hækling (følg med her) og udendørstræning i mit helt eget #neerdalhomegym, lidt bryllupsbrainstormning og en hel del podcastlytteri. Den barsel jeg aldrig nåede inden fødslen, har jeg tilgode nu. Og det har været tiiiiltræææængt… 😱