BLOOD SWEAT & STYLE

Faldt over Casall’s fede kampagnebilleder, da jeg forleden ledte efter et billede til dette indlæg, og er de ikke alt for nice?! Hvis der er noget, der kan inspirere og motivere mig til at få r**** på gled, så er det billeder som disse!

I dag har jeg været nede og give den max gas i fitnesscentret og ellers ryddet op efter fødselsdagsbesøg i går. Yup, jeg har haft fødselsdag i mellemtiden (nærmere bestemt i torsdags). 22 år! Slam bam, bum bum. Måske jeg endda kan få bikset en lille påske-/fødselsdags-/stemningscollage sammen over den sidste uges tid. I dag (det kan være når som helst nu!) kommer Johnny-boy hjem fra skiferie, men for mit vedkommende står den på søsteraften i Hillerød. Ciao ciao amigas!

RECIPE: GROFT RUGBRØD MED FRØ OG KERNER

Okay – godt ser det ud, men det blev altså ikke nogen succes. Bestemt ikke! (Dårlig reklame,  I know.) Men jeg syntes, resultatet så, så lækkert ud, og jeg er sikker på, at det var blevet en succes, hvis jeg rent faktisk havde fulgt opskriften, haha! Som I kan se i opskriften, skal dejen hæve af flere omgange, og jeg glemte den liiiiige en dag eller tre – hvilket resulterede i en surdej med tryk på sur! Jeg er sikker på, at jeg skal forsøge mig med den igen, at jeg skal følge opskriften og at jeg nok skal brillere med en succes-surdej … one day. I mellemtiden har jeg fundet en anden interessant (læs: nemmere) dej, som ikke er surdej og ikke skal hæve i ufattelig mange omgange. Den skal også prøves – snart. Anyway, her er opskriften til surdejsrugbrødet.

Mængde: 1 rugbrød


Ingredienser


  • 7,5 dl vand

  • 1 spsk groft salt

  • 2 spsk flydende honning

  • 300 g knækkede rugkerner

  • 150 g hørfrø

  • 50 g sesamfrø

  • 100 g solsikkekerner

  • 100 g græskarkerner

  • Ca. 500 g groft rugmel

  • Ca. 100 g groft speltmel

+ ca. 50-100 g groft rugmel


Fremgangsmåde


  • Dag 1: Rør en surdej af vand, honning, salt samt alle frø og kerner. Tilsæt rugmel, indtil dejen er som lind havregrød

  • Kom speltmel i, til dejen er som fast havregrød. Læg et fugtigt klæde over skålen

  • Lad dejen hæve natten over ved stuetemperatur


  • Dag 2 (morgen): Tag en surdej fra af dejen til næste bagning (ca. 2 dl som opbevares i et syltetøjglas i køleskabet)

  • Rør herefter 50-100 g rugmel i din oprindelige dej, og ælt dejen godt igennem

  • Smør en 1½ L rugbrødsform, og kom dejen heri. Prik huller i overfladen med en gaffel, så der kan trænge luft op.

  • Stil dejen til efterhævning hele dagen eller i hvert fald i 6 timer


  • Dag 2 (aften): Prik overfladen med en gaffel, og stil rugbrødet i en 150 graders varm ovn. Efter 20 min. tages brødet ud og pensles med smeltet smør

  • Efter 2½ time tages brødet ud af formen og bager færdigt ca. ½ time. Lad det afkøle, og pak det svagt lunt ind i alufolie 


Tip: Kan nedfryses og evt. skæres i skiver inden!


P.S. Hvis nogen forsøger sig med dejen, og det bliver en succes, vil jeg meget gerne vide det, haha!

    HVIS BARE MAN KU’ …

    … få lov selv at bestemme, hvad al ens energi skulle bruges på. Jeg bruger alt for meget tid og ikke mindst energi på at ærgre mig over alle de ting, jeg ikke har. Den krop jeg ikke har, den fysiske form jeg ikke har, og den evne til at afvise alt, der er skidt for mig og min krop – den har jeg heller ikke. For slet ikke at snakke om alle de ting jeg gør forkert. Træner for lidt, spiser for meget osv. – jeg kunne blive ved. Og dét på trods af, at jeg udmærket er klar over, at det er spild af tid! Det er enormt frustrerende, for tænk hvor mange dejlige stunder man kunne få ud af alle de timer, der går med at generere dårlig energi!?

    Jeg ved det godt – jeg er enormt selvdestruerende (hvis det overhovedet er et ord), og jeg er efterhånden ved at brække mig over det. Men hvordan ændrer man så lige sin tankegang?

    Når det så er sagt, går det okay med træningen for tiden. Jeg havde en skidt periode, men jeg har fået glæden tilbage ved at bokse og dyrke crossfit, men jeg kan også godt mærke, at det er hård træning for kroppen. For det er mit næste problem. Når jeg endelig går i gang med seriøs træning, er det næsten for ambitiøst. Jeg mangler den der evne til at finde en balanceret tilgang til tingene. Tit når jeg påbegynder noget, er jeg lidt for ekstrem. Johnny-boy har foreslået mig kun at tage træningen seriøst, og så tage den lidt loose med kosten for at undgå, at det hele bliver uoverkommeligt og for stor en mundfuld på én gang. Jeg forsøger, men det føles som et tab for mig at afslutte en god træningsdag med f.eks. et MC-attack.

    Jeg elsker at få pulsen op, det gør jeg virkelig! Men jeg elsker også mad og afslapning og hygge. Sidst, men ikke mindst elsker jeg følelsen af at være i form. Og alle de ting jeg elsker passer desværre ikke altid sammen!

    ÅÅÅH, hvorfor er det så svært, når man så gerne vil?!