Outfit: Når stil er en mærkelig størrelse


I onsdags købte jeg nye bukser og sendte en snap til Johnny-boy for lige at høre hans mening om dem. Selvom jeg prøver at klæde mig efter min egen smag, er det jo bonus, når kæresten også synes, man er lækker. Han gav dem et go, og de røg med mig hjem. (Sandheden er jo, at de jo var røget med hjem anyway, men altså…)

Jeg kom hjem og prøvede dem på foran spejlet, og jeg var faktisk virkelig solgt. Det er ikke nogle, jeg typisk ville købe – hverken i forhold til stof eller pasform. Men jeg kan godt lide at prøve nyt af.

Således gik jeg om aftenen catwalk for Jonatan, så han rigtig kunne få lov at se hvor lækre, bukserne også var i virkeligheden.

Samtalen gik nogenlunde sådan her:

Nina: “Ta-da-da-daaaaaaah

Jonatan: “Jaeh? De var lidt flottere på billedet…stoffet er ikke særlig kønt…og de er alt for brede forneden…de ligner egentlig mormors bukser…de er faktisk virkelig virkelig grimme!

Og således fik Johnny-boy ytret sin mening om mine splinternye bukser. Jeg har endda fået kælenavnet “Mormor”. Hvad kan jeg sige? Ærlighed er en dyd.

Bonuskommentar
Nina: “Jeg kan altså godt fortælle dig, at jeg er moderne lige nu
Jonatan: “Jamen tillykke med det!”

Tsk, mænd forstår sig da heller ikke på mode.


Anyway, i dag har jeg løbet en coopertest og taget Forsvarets core-test oveni. Resultatet? Puha, jeg blev sgu overrasket! Det viser sig, at jeg nok skal til at løbe noget mere udendørs, og at jeg skal i gang med at træne de dele af kroppen, jeg ikke kan se (læs: ryg, baller og baglår). Men det var da skægt at prøve sig selv af, og om to ugers tid gentager vi begge tests.


Skjorte: Gina Tricot // Bukser: H&M; // Heels: Michael Kors // Frakke: Designers Remix // Taske: Michael Kors // Sunnies: Asos


Skriv et svar