Om styrt, rejsetrang og nervøst velour

Godaften d’damer!

Sidder I også og ser fodbold lige nu? Vi gør – ja, det overrasker mig også lidt, at det er blevet en vi-ting, men jeg synes sgu, det er gået hen og blevet lidt hyggeligt og spændende. Mest når det ender i straffesparkskonkurrence, bortset fra for Danmarks vedkommende. Det var sgu for nervepirrende og jo i grunden slet ikke fair, at en kamp skal afgøres på baggrund af, hvem der har mindst krampe og flest nerver af stål. Men det er selvfølgelig en del af gamet.

Jeg har de dejligste to dage i sigte, for i morgen tager min storesøster og jeg på en lille get away til Göteborg for at se koncert med Ed Sheeran. Den lille nuttede rødhårede trold. Thank God for, at han har været med til at give os rødhårede et come back, hahah. Jeg synes ikke, han er lækker, jeg har mere sådan et yes-man-we-are-in-this-together forhold til manden. Sådan er det at være rødhåret, tror jeg. Jeg føler lidt, vi er en lille klub, som gerne må nikke anerkendende til hinanden på gaden. Vi er jo ikke så mange, vist nok kun 2% på verdensplan.Nogen rødhårede derude, der kan følge mig? 😀

Selvom det slet ikke var den oprindelige plan, at jeg skulle joine en Sverigestur, så er jeg  glad for, at det endte sådan. For manner, jeg trænger til det! Lige for tiden synes jeg ikke, at jeg laver andet end at agere flyttemand, når Lukas kravler op i opvaskemaskinen eller stiller sig op ad gitter/sofabord/flyttekasse/whatever for derefter at kaste sig bagover (og ja, det gør han – frivilligt!) for lige at teste sin balance. Sorry kid, you’re not there yet. Er du vimmer, han tager sig nogle vilde styrt disse dage, og det er uden nogen som helst form for faldeteknik og allerhelst med baghovedet knaldet direkte ned i parketgulvet. Prisen for månedens værste mor må gå til mig. Han er stædig og utålmodig, og det er så tydeligt, at han endnu engang “vil selv, kan selv”. Bortset fra, at det sidste ikke helt passer. Mest af alt ser jeg det som en god egenskab, at han kaster sig ud i livets udfordringer (bogstaveligt talt), men det kunne da også være lidt fedt, hvis han evnede bare en snert af risikovurdering. Er det for meget at forlange?

Så mamma måste njuta av en get away. Med hotelovernatning, god musik, morgenmadsbuffet og masser af søstertøsehygge. Så kommer vi hjem torsdag, tids nok til at lægge en sidste hånd på vurderingen af hvilken sofa vi skal gå med, inden vi bestiller fredag. Sofakompagniet holder før-udsalg, tip hermed videregivet! Vi skal have en 2-personers, som skal matche vores 3’er, men tror I ikke lige, at farven er udgået i mellemtiden? Jeg tænker to ting: 1) mega træls og typisk! 2) det må være et tegn fra gud, om at nu må og skal den dér navy veloursofa blive en realitet. Hvad siger I, er det for stupidt at kombinere nervøst velour med et etårigt familiemedlem?

Jeg er i syv sind. Praktik vs. æstetik, mit evige problem. Planen er at gå med denne her og så med denne her læderpuf som fodstøtte. Jeg kan allerede se det for mig med lysindfaldet og min elskede reol i baggrunden (legegulvet skal selvfølgelig fjernes). Ak ja, nu må vi se, om Lukas’ daglige fedtfingre får mig til at skifte mening inden fredag.

4 comments / Add your comment below

  1. Jeg er SÅ meget ikke jaloux på dig og din koncert. Slet ikke. A-ah.

    Okay, måske en lillebitte smule. Men helt ærlig? Jeg har 5 ugers ferie med 3 drenge, en mand og en hund. Jeg ville også gerne med, haha 😛

  2. Altså, jeg har ingen børn, men en veloursofa – og det er ikke så upraktisk endda, alt preller ligesom af på den og kan tørres af med en klud. Tjek evt. Acies blog, hun har også skrevet om veloursofaer og babyer 😉

Skriv et svar