Når man sætter komfort i højsædet

Hunkemøller

REKLAME

Hunkemøller

Vidste du, at Hunkemøller er så meget mere end undertøj? Det vidste du måske nok, men det er ikke rigtig noget, man tænker over, vel? Og dog – jeg har et par af deres bløde viscosenatkjoler, som på én og samme gang både er super comfy og får mine bryster til at ligne noget, de ikke er. På den gode måde altså. Og sådan en kombi af komfort og sexyness er jeg jo jævnt begejstret for, ved I nok.

Jeg har personligt tyet til Hunkemøllers bh’er siden mine bryster blev for… modne? (læs: store) til H&M’s undertøjsafdeling. Ak, jeg husker min første bh; en sort str. 75A med snoopydesign. Der var pude i og jeg følte, mine bryster blev ENORMT store, så den første dag, jeg havde den på i skole, tog jeg skiftevis min striktrøje af og på, fordi det tydeligvis var for varmt til strik, men jeg følte mig for vulgær og i centrum uden. Åh, alle de folkeskoleminder!

MEN nu var det Hunkemøller, det handlede om, for jeg kan berette, at de bestemt ikke hænger i bremsen, når det kommer til deres sportslinje. Jeg har haft fornøjelsen af at teste et par produkter fra netop den, og selvom kæresten nok hellere havde set, at jeg gik efter noget småt lingeri, var der altså ingen tvivl fra sportstossen her: (endnu) mere træningstøj til samlingen – det er den slags, man ikke går ned på, når man er glad for leg og bevægelse. Produkterne er fra serien HKMX.

Hunkemøller

HKMX Sportsbh level 1 // HKMX High Waist Træningsbukser

Jeg har altid været ret sportslig også i mit “daglige virke”, hvis man kan kalde det dét. Det betyder, at jeg tit render rundt i træningstøj som mit outfit, og endnu oftere efter jeg påbegyndte fysioterapistudiet. Faktisk skal du på det studie blot iføre dig en kjole eller sætte håret som alt andet end en praktisk hestehale, så får du mange komplimenter på gangene 😅

Men jeg føler mig tilpas i træningstøj, og komfort er min absolutte prioritet, når det kommer hertil. Der er simpelthen ikke noget være end en buks, man konstant skal hive op eller en sportsbh, der gnaver. Det fjerner fokus fra præstationen og er bare … skide irriterende. Så hvordan mon det skulle gå de dér tynde spaghettistropper på billedet? Og den linning, kunne den overhovedet holde mavsen på plads?

Sportsbh’en er én af Hunkemøllers level 1 bh’er (af hvad for en fisk? Se guiden her), og selvom den på papiret faktisk ikke burde kunne holde styr på min E-skål, så gjorde den altså et fortrinligt arbejde alligevel. Den er blevet udsat for lidt af hvert, og både bryster og sportsbh lever stadig. Halleluja.

Hvis jeg ikke vidste bedre, kunne jeg sagtens have skudt buksen til at være fra Nike’s Legend serie (hvilket er den, jeg selv helst har tyet til, når det kommer til en god, støttende træningsbuks til store popoer). De er virkelig behagelige og det brede, højtaljede bånd sidder også lige i skabet. Holder på plads uden at stramme – en vigtig balance. Og selvom jeg gik med en størrelse large, så er de ikke 10 meter for lange – med 160 cm at gøre godt med er det tit et problem – og umulige at lægge op på grund af designet forneden. Jo, som I kan høre, er jeg fan.

Vil du se en (endnu mere) nørdet anmeldelse af produkterne, kan den snart findes her. Momstermødrene – sådan én er man, når man har en blog hos netværket Momster – tester jævnligt produkter til familielivet som en slags guide til, hvad der er værd at smide penge efter ude i den store verden. Der er jo efterhånden en del valgmuligheder. Vil du se produkterne her i brug, så smut over på @ninaneerdal.

HunkemøllerHunkemøller

Hunkemøller

Hunkemøller

Skriv et svar