Kagen som #allekanbage

smartbake
smartbake
Voila”
smartbake

Novra, hvor er jeg ved at være godt og grundigt ør i mit eksamenshovede. Det er en sjov periode, sådan en læseferie, for på den ene side er jeg ved at brække mig over alle de termer, artikler, diagnoser, undersøgelser og behandlingsinterventioner, jeg skal kunne, og på den anden? Jeg har fået uhyggeligt mange af de klassiske aha-oplevelser, og det er jo faktisk ret fedt at blive klogere. Især på en uddannelse, jeg jo i bund og grund synes, er virkelig spændende – og jo desuden selv har valgt! Men jeg kan godt lidt tænke, at hvis bare jeg dog havde fulgt bedre med i løbet af semestret…

Men den er klassisk – ikke?

smartbake

Og ser du, jeg er typen, der overspringshandler, når jeg støder på udfordringer. Og dem har der været rigeligt af de sidste par uger. Så forleden besluttede jeg mig for, at give den et skud som verdens bedste læsemakker, og hvad indbringer den titel bedre end en kage?

Faktisk er det ikke kun kage, jeg har bagt. Næh, ovnen har flittigt været på overarbejde, for jeg har fodret den med diverse færdigdeje fra Smartbake de sidste mange dage. Og jeg må sige, at portionen med Lys Hverdag med en liflig smag af surdej hurtigt røg herhjemme. Den kan fås på nemlig.com, hvilket vi også har været jævnt begejstret for på det sidste! Udover den har vi også prøvet Kernefyldt hverdag samt deres overordentligt lækre rugbrød med softkerner, som begge er at finde i Retnemt’s bagekasser. Alle dejene har det tilfælles, at de faktisk er ovnklar. Også chokoladekagen, der overraskede mig meget ved at være en hel del mere smagsfuld end forventet. Nederst i indlægget ses en oversigt over, hvor de forskellige deje kan købes.

smartbake
Færdigdejen Lys Hverdag hitter herhjemme

Johnny-boy og jeg kom sgu til at tage hul på den aftenen forinden, min læsemakker skulle komme (men hey, man kan jo helt principielt ikke tillade sig at servere noget, man ikke har smagt til, vel?) 😏

Vi er begge to chokoladegrise af den værste slags, og måske også lidt skeptiske over for en færdigdej, for i mit hovede grænser en ‘god’ chokoladekage sig uhyggeligt meget op af en brownie: mushy mushy, kraftig i smagen (af chokolade! Ikke det dér kakaopulverpis) og gerne lige knap færdigbagt. Men der blev vi sgu taget med fingrene i chokoladekagedejen, for nok er en færdigdej at springe over hvor gærdet er lavest, men hvad gør det, når resultatet formentlig er bedre, end hvad man kan sige om mine bage skills? Den eneste indre monolog, jeg står tilbage med er, hvorvidt jeg kan tillade mig at kalde det hjemmebag, når der er tale om en færdigdej? Teknisk set er det jo mig, der har puttet dejen i ovnen = ergo BAGT kagen HJEMME hos mig selv 🤔

smartbake

Nåh ja, eftersom hele dejprocessen var overladt til højere magter, kunne jeg få lov til at koncentrere sig om den sjove del: pyntningen og det personlige touch.

Kombinationen blev blåbær, hvid chokolade, frosting (blå – til ære for Lukas, jeg havde tænkt skulle være med, men som var ude og føjte) og mynte. Et meget balanceret valg, hvis jeg selv skal sige det. Og ikke mindst velfungerende i selskab med chokoladesmagen.

Skal du også imponere, fedte for eller overraske nogen med sådan en chokoladebasse som her, så er dejen at finde på køl i Netto’s butikker til en flad 20’er. Du kan desuden læse en mere uddybende anmeldelse af chokoladekagedejen hos Momster Test.

Skriv et svar