JEG VIL JO IKKE UDELUKKE KULHYDRATER, MEN …


Jeg står lidt i et dilemma. Faktisk et ret problematisk et, synes jeg selv: jeg fungerer ikke særlig godt sammen med kulhydrater! Eller .. de forhindrer mig i nogle ting! Eller .. det skal forstås på denne måde …

I begyndelsen af mit vægttabsforløb, hvor tingene rigtig rykkede, kørte jeg efter et specielt trænings- og kostprogram. Egentlig var det ikke et decideret program, men mere nogle generelle retningslinjer. En af kostdelens retningslinjer var, at jeg skulle undgå bestemte kulhydrater. Alt hvad der hedder pasta, havregryn, brød mm. skulle jeg udelukke – også selvom det var de grove udgaver. Faktisk skulle jeg også undgå grøntsager, der gror under jorden, men grunden til dette fandt jeg aldrig helt ud af. Anyways, efter kort tid kunne jeg tydeligt se forskel på vægten og jeg mærkede også en helt ny velvære i mavsen. Jeg følte mig ikke så “tung” i løbet af dagen, og blodsukkeret var super stabilt! Det med grøntsagerne tog jeg lidt med et gran salt, men jeg forsøgte virkelig at undgå kornprodukterne. Det var super fedt, at se så hurtige resultater og ikke mindst mærke forskellen i kroppen.

Da mit væddemål var slut (og jeg vandt!), var jeg lidt lettet, for det betød, at jeg kunne gå tilbage til en kulhydratrig kost igen, og ikke længere være så fanatisk. Ikke med et overdreven brug af kulhydrater, men let’s face it – det er altså noget nemmere at lave mad eller spise ude, hvis man tillader sig selv kulhydrater i forskellige former. Denne lille, nye “kostomlægning” betød, at jeg til morgenmad kunne spise min elskede havregrød eller til frokost at spise et par rugbrødsmadder. Kornprodukterne vendte lige så stille tilbage til mine måltider.

Jeg elsker virkelig mine kulhydrater, men jeg står lidt med det problem, at jeg synes, de sløver hele mit get fit projekt en hel del! Faktisk har jeg taget på igen efter, at jeg er begyndt at tillade mig selv kornprodukter, og jeg synes lidt, at den der velværefølelse i mavsen er forsvundet. Og den kunne jeg godt lide! Jeg tror også, at jeg har rigtig svært ved at vurdere mit kalorieindtag i løbet af en dag, når jeg får kulhydrater og dermed får spist for meget og tager på. Jeg har stadig nogle kilo, jeg gerne vil af med, og det skal lykkes! Og jeg må bare konstatere fra sidste gang, at det bare er mere motiverende, når der ryger lidt mere lidt hurtigere.

Bye bye havregrød ..
Jeg har nu besluttet at vinke farvel til min havregrød – i hvert fald i hverdagene. Og rugbrødsmadderne kommer kun på programmet de dage, hvor jeg er lidt presset på tid. Ris, pasta og kartofler som tilbehør til aftensmad har jeg egentlig ikke problemer med at undvære, pånær hvis vi skal have coq au vin eller chili con carne. Der skal der altså bare ris til! Men efter jeg har prøvet de ovnbagte bønnefritter (virkelig et hit!!), kan jeg sagtens nøjes med dem til f.eks. et kyllingebryst eller en hakkedreng, hvorimod jeg tidligere har ment, at et aftensmadsmåltid skulle bestå af kød, kartofler og tilbehør i form af grøntsager. Jeg vil nok også engang imellem hive en skive hjemmebagt stenalderbrød op af fryseren og nyde den med en skive ost!

Jeg tror aldrig, at jeg vil blive én af dem, der fuldstændig udelukker bestemte fødevarer, for det tror jeg ikke altid, der kommer noget godt ud af. Men jeg vil tænke over, hvad jeg kan begrænse, uden at det har for store omkostninger for mig. Og jeg tror ikke, at jeg går nedenom og hjem uden mine kulhydrater 🙂 Det giver mig forhåbentlig andre glæder igen!


4 comments / Add your comment below

  1. Har du overvejet at prøve at leve glutenfrit et par uger? Så du skærer ned på kulhydraterne over all, men fx bare spiser glutenfri havregryn til morgenmad og i løbet af dagen primært kød, grønt, skyr, nødder/avocado, men med plads til måske også æggemuffins med glutenfri mel eller brune ris, og så kan du supplere med stenalder knækbrød og brød 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

  2. Åh Gud sødeste Nina hvor har jeg det dog bare helt præcis på samme måde som dig! Kan virkelig følge dig 100% i det du skriver! Og ja havregryn/havregrød er virkelig også det jeg har sværest ved at undvære og så den der lidt lækre bolle med en skive ost… :b Mht. Grønsagerne under jorden/Rodfrugterne og grunden til at de og er "farlige" er at de har et forholdsvis højt kulhydrat indhold som dermed også påvirker blodsukkeret og så indeholder de vidst også stivelse, men det går jeg nu heller ikke så højt op i 😉

  3. Ja, det ER altså bare super om morgenen! 😀
    Aaah okay, godt at vide. Hihi, ja hvis jeg først skal til at gå efter de grøntsager, der indeholder færrest kulhydrater, så bliver det først rigtig besværligt :p

  4. Nej, det har jeg ikke 🙂
    Jeg synes ikke lige, at jeg har tid og overskud til at sætte mig ind i det, og føler heller ikke, at det er nødvendigt at the moment. Nu prøver jeg mig frem med dette, og så må vi se hvordan det virker :b

    Nina

Skriv et svar