Hurra, mit barn er to år og ikke psykopat

fødselsdag

I dag er en stor milepæl – det er mindstemandens TO ÅRS FØDSELSDAG! Well, hvornår nåede vi så langt?! 😳 Det er tid til et throw back…

Kære Lukas, først og fremmest beundrer jeg din evne til at kommunikere, selvom du endnu ikke har det store verbale (forståelige) sprog. Vi er sgu blevet et godt team, og jeg vil vove at påstå, at jeg næsten altid ved, hvad du vil.

Jeg beundrer din ihærdighed og din stædighed, når der er ting, du sætter dig for. Og din evne til at bede om hjælp, når pølsefingrene og finmotorikken alligevel ikke er helt færdigudviklede til selv at få bakset låget af tupperwarebøtten eller trinene på trappen er for store, og du må have en hånd med. Din koncentrationsevne og fordybelse, når du læser i bøger og din sangstemme og dit lydniveau ikke mindst, når du kigger i sangbøger. At du forstår rytme og melodi og kan nynne både Bjørnen Sover og A-B-C-D… Og ham ‘Badabedeh’, han skal nok blive til Hodja fra Pjort en dag – vi ved i det mindste, hvad du mener.

Du er et meget kærligt væsen og deler kys ud til højre og venstre, og også lille A i dagplejen får daglige krammere. Du deler gerne ud af, hvad du har – selv din elskede børnebolle ovre fra Brugsen må vi smage. Du er modig og nysgerrig, og selvom du var noget tid om at ville sanse med hænderne, så tager du fat nu! Alt skal røres og pilles ved. Du er super imødekommende og udadvendt (og så meget bedre til at omgås nye mennesker, end din mor er!).”

Jeg tænker, det bliver vildt, den dag han er gammel nok til at forstå den historie, han har med sig i bagagen. Den dag, han vil spørge ind til de utallige ar, han har rundt omkring på kroppen. Og hvordan vil han overhovedet tage dem? Vil han overhovedet lægge mærke til dem? Jeg bemærker dem – hver dag – men det gør ikke længere ondt i min mave.

Jeg hørte engang, at man gaber, når man ser et andet menneske gabe, og det er tegn på empati. Og efter sigende vil psykopater ikke medgabe med sine medborgere, fordi de ikke er i stand til at føle empati. Det er altså bare, hvad jeg har hørt – om det er en skrøne eller ej, ved jeg ikke 😅 Men så kan I nok forestille jer, hvor ovenud lykkelig jeg blev, da Luxen første gang efterlignede mit gab. Som mor kan man jo bekymre sig om mange faktorer på vegne af sine børns fremtid, og udover spørgsmålet om opdragelse, ernæringstilstand og kommende venskaber, så glæder jeg mig altså (også) over, at intet tyder på, at mit barn skulle blive psykopat.

Faktisk tyder alt på, at den kære Lukas jo bare er en ganske gennemsnitlig to-årig dreng, og hurra for det og hurra for de to år! 🇩🇰

fødselsdag

Skriv et svar