GAD VIDE HVAD DER GEMMER SIG …

… i denne store pakke adresseret til mig?

Det er jo ikke fordi emballagen afslører særligt meget .. tsk tsk. Indholdet bliver afsløret i morgen, men jeg kan allerede sige, at jeg har ventet og glædet mig som et lille barn hele ugen.

Hvilken herlig dag det har været hidtil. Mit vækkeur ringede – og spids nu ører – klokken halv 8 i morges (på en lørdag!), da jeg havde en træningsaftale med min søde veninde Sara. Ud af døren og afsti-afsted på jernhesten til en spinningtime på Århusgade, der viste sig at være alt for fed! Kan i den grad anbefale at morgentræne – det giver god samvittighed og højt humør resten af dagen. Efter træning tog vi hjem i Saras nye lejlighed, spiste lækker frokost og tog derefter til Ryparken og så noget håndbold. Lige nu står den på afslapning i stor stil med dyne, blogging og Mads Langer i højttalerne. Og så er Johnny-boy netop trådt ind ad døren. Skønherlig lørdag!

God weekend til alle!

Skriv et svar