Det er jo pænt at præsentere sig…

Det er jo faktisk normen, at man lige siger pænt goddag, når man entrerer et nyt selskab. Og det skal da ikke hedde sig…

Så pænt goddag, jeg hedder Nina. Jeg driver denne blog og har gjort det siden 2012, men med meget sporadiske indlæg dengang. Ikke, at det egentlig er meget bedre den dag i dag, der kan sgu også godt gå umenneskelige tider mellem mine indlæg, men det er jo ikke altid sådan vupti-vupti, når man har en lille én. Men det kender I vel, og det kan jo ikke komme bagpå nogen, at det er derfor, jeg er havnet herovre på Momster.

Min kæreste, Jonatan, og jeg har Lukas på knap 14 måneder, en rigtig lille bavian med krudt i røven. Men det har han ikke altid haft, for Lukas er født 3,5 måned for tidligt og har været meget syg og dårlig. Han startede livet på Rigshospitalet, hvor vi spenderede fem måneder, dog har han vist fightervilje fra dag ét. Han er sgu tough, meget sejere end hans mor og far. Det berører bloggen også en del, dét at være præmaturmor.

Men den handler også om så meget andet, for fællesnævneren for bloggens indlæg er, at alle former for tankemylder altid har været velkomment, om så det handler om mine stakkels yndlingssolbriller, der måtte lade livet, eller om hvorvidt vi skulle opgive tanken om at få et levende barn med hjem. Her er store tanker og små, og det er mest af alt en dagbog, I bliver inviteret ind i. Og det ville være for awesome, hvis I ville læse med! I kan også altid sige hej på min instagram, der er jeg noget oftere end her på bloggen.

Pt er jeg på barsel, men til oktober genoptager jeg mit studie som fysioterapeut i Hillerød. Her flyttede vi desuden op i februar efter at have boet seks år inde i København. Derfor er vi stadig i get settle fasen, og dét er også noget jeg ynder: at finde pæne ting til min bolig. At finde pengene til den hobby? Not so much…

 

Noget, jeg også nusser lidt med for tiden, er bryllupsplanlægning, for dagen vi blev udskrevet fra hospitalet, var også dagen, vi blev forlovet. August 2019 går det løs, can’t wait!

Hvad kan jeg ellers sige; jeg er sygeligt besat af hækling for tiden (se mine kreationer på @neerdal.design), jeg er gammel håndboldspiller, men er ved at komme op i omdrejninger igen – Hillerød HK for life! ✌🏾 Jeg holder meget af leg og bevægelse og har netop fået installeret mit eget homegym i haveskuret. Jeg er dybt afhængig af kage, rødvin og netshopping og har opdaget en ny interesse inden for altanhaver, efter jeg flyttet.

Min familie er nu engang mit ultimative omdrejningspunkt, og hvordan man lige går fra at være to til tre er nok dét, jeg prøver at finde rundt i herinde. For ja, her efter 14 måneder har jeg altså stadig ikke lige luret dén del. KÆMPE velkommen til jer alle, jeg håber, at vi ses igen 👋🏽

2 comments / Add your comment below

  1. Hej Nina.

    Velkommen til Momster – det er så hyggeligt, at vi nu er blevet “kolleger”, efter lang tids følgeskab på på bloggen og Instagram <3

    Jeg nyder så uendeligt meget, at følge med i sejeste Luke`s vanvittige udvikling. Han har sgu ærlig talt taget røven på alle! Selvom Kalle er noget ældre end ham, så følges de meget godt ad, udviklingsmæssigt, lige nu, og det er så dejligt, at have nogle, man kan spejle sig lidt i.

    Tak for alle dine dejlige skriv – glæder mig til, at følge trofast med her på Momster også.

    1. Hej Camilla,

      Tusind tak for din søde hilsen.
      Ja, det er jo lidt det, jeg har savnet – “kolleger”, selvom det jo ikke er på normal vis. Så det er dejligt at være flyttet, og jeg tror nok, det skal blive godt!
      Du kan tro, jeg også følger med i Kalles og jeres liv. Og Silles ikke mindst. Hende er man jo også begyndt at holde helt af, det er sgu sjovt det dér med SoMe, hvordan man føler, at man begynder at kende folk 😅

      Nina

Skriv et svar