DAGENS FROKOST: GODT OG BLANDET

I dag har været en god dag. Jeg sov længe (ligesom de tre overnattende gutter i lejligheden, der havde været på druktur i nat), vågnede op til et Woman magasin på gulvet, som mine søde kæreste i sin brandert i nat havde købt med hjem fra 7-eleven. Hahah, skønt at vide, at han også tænker på mig i køen til kyllingespyd klokken lort om natten i en 7-eleven! Derefter stod jeg op, fik lidt morgenmad og kørte ud i Well Come for at styrketræne. Det var hårdt og effektivt!

Efter træning tog jeg hjem og lavede ovenstående frokost. Jeg er sådan en type, der aldrig helt kan bestemme mig for, hvad jeg har lyst til, og når nu jeg er så glad for bland-selv-slik måtte jeg lige prøve noget i den retning: en bland selv frokost. Det var altså et hit!

Ja, I kan jo se på billedet, hvad den endte med at bestå af, men særligt rugbrødsmadden er jeg altså glad for, for tiden. Hjemmebagt stenalderbrød med et lagt artiskokpesto, et par skiver avocado og lidt saltflager. MUMS! Hjemmebagt brød er altså nu engang bedst 🙂

Skriv et svar