BRYLLUP: status pt og STD

Billede herfra

Jeg kan vel umuligt være den eneste, der synes, at weekenderne gang på gang fordufter lige for næsen af mig? 😮 Nok er jeg på barsel, og kontrasten mellem hverdag og weekend er derfor ikke helt så voldsom, som det kunne tænkes, men det dér med at have farmand hjemme lørdag-søndag er totalt undervurderet. Jeg bliver overrasket hver weekend. Jeg har flere gange “fortrudt”, at vi aldrig valgte at tage barsel sammen. “Fortrudt”, fordi det økonomisk set ville have været hul i hovedet. Men havde hjertet valgt, havde vi gjort det anderledes…

Dog har vi haft en god én af slagsen – weekend altså – da vi i fredags startede med en Tivolitur. Lukas’ første Tivolitur. Det var simpelthen så hyggeligt (og varmt!), men vi nåede desværre ikke Kim til Fredagsrock – det var bassen sgu for udkørt til, da vi nærmede os. Så vi kørte hjem, puttede Lukas og faldt selv i søvn på sofaen. Fredag aften. Så er man sgu blevet forældre, haha 😛 Lørdag morgen vågnede jeg til brunch og blomster, hjemmegjort og -smurt af min søde kæreste, forlovede om man vil. For det er vi, og den kære Johnny-boy er bestemt ikke den værste, man kan være forlovet med.

Vi har været forlovet siden oktober, den 23. for at være helt præcist, for det var samme dag, som vi blev udskrevet med Lukas. Det var en vild dag, fordi det var så stort at køre ham hjem ude i den rigtige verden. Og så kom der også lige et frieri oven i hatten, da vi alle tre kom hjem og lå i sengen. På sin vis var det næsten lidt synd og overvældende, at frieriet skete samme dag, for jeg følte slet ikke, at jeg var ordentlig tilstede til at kunne koncentrere mig om dét. Men omvendt var det bare så rigtigt og unikt for os, og det nærmest satte en stor fed streg under, hvad vi havde været igennem – sammen – de sidste 5 måneder og 2 dage. Det er forhåbentlig den sværeste oplevelse, vi kommer til at have delt, og at Jonatan så valgte at fri, var jo blot et tegn på, at han ikke var skræmt over at skulle tilbringe resten af sit liv med mig. Skulle hilse og sige, at det ikke kun er de kønne sider, man får vist hinanden under sådan et forløb…

Så i mit hovede har det hele tiden heddet sig, at der var mere end halvandet år til vores bryllup, ergo god tid. Men tik tak, tiden går, og lige om lidt er der altså kun et år til. Datoen for brylluppet hedder nemlig 24. august 2019. Så hvor langt er vi? Vi har styr på kirke og lokation, og that’s really it. Og netop nu har jeg fiflet lidt med nogle Save the Date’s, men det er nu mest for min egen skyld. Vi sender måske snart invitationerne ud, så det vil virke dumt også at sende STD ud, men jeg har sådan glædet mig til at designe dem, haha! 😃 Hvad synes I, er de for kedelige?

I dag kom vi lidt videre i planlægningen. Vi leger nemlig lidt med tanken om en fælles brunch formiddagen efter brylluppet for at “samle op” på en forhåbentlig uforglemmelig aften, og den vil vi gerne holde på Skjalm Hvide Hotel, hvor vi også planlægger at overnatte. Vi havde aldrig været der før, så i dag kørte vi en smuttur til Slangerup for at se stedet. Sikke fint der er! Har I nogensinde været der? Det er lige i vores ånd både med stilen, omgivelserne og ikke mindst roen. Ren idyl. Så vi endte faktisk med at lave en midlertidig booking, og nu er vi gået hjem i tænkeboks. Der er også andre bryllupper de dage, så det var en pæn reminder om, at vi nok snart skal videre i teksten.

Jeg har søgt meget af min inspiration på pinterest (se hvilke tanker jeg gør mig her), men tager hjertens gerne imod tips, inspirationskilder, erfaringer, brudekjolebutikker der er værd at besøge, seje DIYs og alt muligt andet.

 

Skriv et svar