BRYLLUP: Processen at få skræddersyet sin brudekjole

Jeg vil gerne starte med at advare om, at det her indlæg bliver mega bryllupsnørdet, så går man slet ikke med sådanne tanker, findes udgangen oppe i hjørnet. Er man til gengæld lidt nysgerrig på, hvordan et forløb hos skrædderen foregår, så bliv hængende. Vi skal snakke brudekjoler, og jeg skal præsentere jer for en fantastisk sød skrædder. Sidst vi snakkede bryllup, handlede det om brudesko, og jeg har da også rundet et par tanker om kjolen tidligere. Selvom jeg selvfølgelig helst holder de små detaljer for mig selv indtil brylluppet, kan jeg vist roligt afsløre, at kjolen altså ikke bliver én, jeg kan bruge senere, som det var tilfældet med mit konfirmationsoutfit. Det var en sød og attraktiv tanke, men nej. Jeg går med et dusin glamour og tre snes a little too much i stedet. Måske ikke så bæredygtigt i disse tider, men til gengæld lover jeg kun at blive gift én gang i mit liv, haha.

Men det store spørgsmål er vel: hvor langt er jeg i processen med valg af kjole? Jeg tror, jeg er godt med. Nu entrerer vi jo snart de sidste seks måneder inden den store dag, og der begynder at falde et par deadlines, blandt andet brudekjolen.

v-udskæring

Jeg har valgt at få kjolen syet hos en skrædder, nærmere bestemt Julie, som jeg første gang stødte på til Bryllupsmessen i Forum i januar ’18 (messen kan desuden varmt anbefales, også selvom man ikke så langt i processen). Jeg faldt pladask for denne smukke kjole (samt den kække idé om en todelt) og besluttede mig for allerede dér, at hvis ikke jeg kunne finde kjolen ude i butikkerne, så ville jeg “tillade” mig selv, at få den syet af Julie. Og “tillade” fordi det jo bestemt ikke er gratis, men ærligt er prisforskellen altså ikke specielt stor i forhold til de kjoler, jeg ellers gik og prøvede. Jeg har nok haft det i baghovedet under alle fire prøvninger, at jeg kunne gå med Julie, for JA jeg er kræsen (eller æstetisk om man vil?), og gang på gang afviste jeg selv ku’-godt- kandidaterne med et jo, de er da flotte, men Julie kan gøre det præcis, som jeg vil have det. Og det er da også håbet, og det er jeg helt tryg ved indtil videre. Det er selvfølgelig ulempen ved en skræddersyet. Du ved reelt ikke, hvad du får, før du står med den endelige vare. Det skal man tage med.

Første møde
Jeg kontaktede Julie tilbage i august – hun var heldigvis ledig, og vores første møde tog to timer! Vi snakkede og snakkede, udvekslede ideer (og mig drømme) og gennemgik mit pinboard med ideer stikkende i diverse retninger. Jeg gik til dette første møde med ideen om en kjole nogenlunde lignende denne:

blondekjole

Det var et vildt sjovt møde – kombinationen af at få lov at drømme frit og også få en kyndig til at vurdere, hvorvidt det rent faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden eller ej. Julie sendte mig efterfølgende en skitse af den midlertidige model, og vi aftalte at mødes igen i januar. I mellemtiden skulle jeg få stillet min trang til at prøve alle tænkelige modeller, der findes. Ball gown, havfruen, A-line… Jeg skulle prøve det hele! En ting er at have en idé i hovedet, om hvad, man synes, er pænt. Noget andet er at få det prøvet på egen krop, for let’s face it: det er de færreste af os, der har en krop som dem, vi finder inspiration fra (læs: pinterest) – ovenstående billede inklusiv! Der er en lille risiko for, at mine ben ikke er helt så lange som hendes. Så jeg brugte efteråret på at besøge diverse brudekjolebutikker (mere om dem i et andet indlæg), hvilket var en stor hjælp til at finde ud af, i hvilken retning jeg ville gå. Om det så bliver noget ala den oprindelige ide, det må tiden jo vise…

Andet møde
Ultimo januar besøgte jeg så Julies fine skrædderi igen. I mellemtiden havde hun fået nye lokaler, og har man bare lidt kreativ, æstetisk sans vil man elske at have et kontor som hendes. Stoffer, perler og pinboards alle vegne – lige til at stimulere fantasien. Planen var egentlig blot, at jeg skulle have taget mål, men eftersom mine tanker om kjolen havde ændret sig henover efteråret, måtte vi sikre os, at vi stadig var på samme sti. Mødet tog også to timer denne gang, og vi kiggede lidt nærmere på blandt andet blonder, som klart kommer til at være den afgørende beslutning for mig. Et tip til dig, der også skal have skræddersyet din kjole er at kigge på stoffer hos Bridal Fabrics. Her kan du endda få tilsendt to prøver gratis – det kan godt være svært at få den helt rigtige fornemmelse af materialet ud fra et billede.

Den imaginære kjole havde ændret sig nok til, at Julie syntes, vi skulle lave en ny skitse. Så det gjorde hun, og jeg modtog den et par uger efter. Skitsen er en rigtig fin måde, hvorpå man kan sikre sig, om din og skrædderens forestillinger stemmer overens. Og så er den bare mega hyggelig at gå og kigge på i ny og næ. Jeg glæder mig mega meget til at følge processen!

blonder

Og hvad så nu?
Det er så her, første del af historien ender. Næste skridt er, at Julie og jeg mødes i april, hvor jeg hopper i den første udgave – en lærredsmodel, hun har syet på baggrund af snit og mine mål. Det bliver lidt specielt at stå der i en sæk og skulle forestille sig, at det formentlig bliver den smukkeste kjole, man kommer til at bære i sit liv, haha. Jeg må tage et par pæne stiletter under armen og lægge en nogenlunde anstændig makeup, så jeg kan se det for mig. Indtil da har jeg fået til opgave at anskaffe mig en bh, hvoraf skålen skal syes direkte i kjolen. Alternativt en selvklæbende en af slagsen, men dem har jeg absolut ingen erfaringer med – har I? Så skal jeg kraftigt overveje hælhøjde og måske sværest af alt: beslutte mig for, hvilken blonde vi skal bestille. Bum bum, big decisions…

Skriv et svar