BRYLLUP: 9 brudesko til under 700 kr.

brudesko

Tid til at snakke brudesko, piger…

Det skrider stødt frem af med det dér bryllup, kan jeg fortælle. Siden jeg talte om det sidst, har vi fået styr på band, vi er i kontakt med et par slagtere, vi har en booking i kalenderen hos en guldsmed angående vielsesringe, og jeg har besøgt den allerskønneste Julie, som er skrædder og KAN sy min brudekjole. ‘Kan’, fordi jeg endnu ikke har besluttet mig, om hvorvidt hun skal eller ej. Jeg har virkelig været i syv sind omkring hele det dér kjolehejs og skifter mening om budgettet, som andre skifter underbukser. Jeg TROR, jeg vil ærgre mig, hvis ikke jeg går med det skrud, jeg i flere år har haft i tankerne. I ved, der går praktik i den, og jeg tænker, at vi kan bruge pengene på alt muligt fornuftigt i stedet. Vintertøj til Lukas, en lille get-away, et tilskud til boligen, der stadig mangler et skab hist og en hylde her. Men finder man ikke altid pengene til den slags alligevel?

Julie sælger drømme. Hun satte så meget i gang i hovedet på mig, så jeg nu helt håber, at brudekjolebutiksbesøget til oktober bliver en fiasko, hahah. Hun tegnede mig den fineste skitse ud fra, hvad vi havde talt om. Kjole eller ej – den tegning skal gemmes!

brudesko

1. Pier One // 2. Wallis // 3. Topshop // 4. Dorothy Perkins // 5. Dune // 6. New Look // 7. Kiomi // 8. Wallis // 9. mint&berry

MEN nu skal det handle om brudesko. My favorite part 😍 Er det skidt at anskaffe sig sko, inden man har en kjole? Nogen siger det. Men jeg kan så afsløre, at jeg allerede har lagt en ordre på fem af de ovenstående par, hahah. Bare jeg nu ikke forelsker mig i alle fem, then what?

Nummer 8 er indtil videre min yndlings; jeg elsker, at der er lidt Sophia Webster over dem, men jeg har mine forbehold omkring farven. Men lilla skulle vist gå hen og blive det nye? Anyway, det er lovende, at jeg har formået at finde så mange sko til så billige penge. Stor kontrast til min allerførste kærlighed, velourdrømmen, der viste sig at være lidt for rød, lidt for høj, og så fik den grimme kommentarer fra min kæreste (forlovede! Det er så mærkeligt at sige højt) med på vejen , som jeg ikke engang vil nævne her. De var nu flotte og håndlavede og italienske, men de var kraftsusme også dyre og især, når jeg ikke engang kunne gå i dem. Men jeg kunne virkelig lide detaljen med hælen – jeg vil gerne have en statement hæl på mine brudesko, men so far vil jeg tilsynelade gerne have ret mange statement ting på både kjole, sko og accessories. Det kan nemt blive too much, og så ender jeg atter som hende the crazy redhead. Jo, det sker tit…

Så hvis jeg nu lige skal prøve at drosle mig selv lidt ned, så har jeg fundet – hvad jeg selv synes er – ni ret pæne bud på brudesko. Alle sidder fast på foden (nej tak til svup op langs kirkegulvet!), og alle har en nogenlunde hælhøjde. Jeg elsker, hvordan nummer 1 liiige har sneget et par centimeters penge plateau ind, så hælen kan tillade sig at være det højere. De er ét af de par, jeg har bestilt, kan jeg afsløre.

Og lad mig så lige slutte af med at bekræfte, at ja – mange af størrelserne er udsolgt, men min erfaring med Zalandos påmindelsesfunktion er altså vældig god. Oftest tikker der en mail ind timer/dage efter med beskeden om, at min størrelse nu på magisk vis atter er tilbage på lageret. Jeg er fan (blot fan – ikke sponsoreret, værd at bemærke).

Skriv et svar