Brokbloggeri


Åha, jeg tror ikke, jeg er så sjov at være i nærheden af i dag. Jeg er i mit brokke mood, og selvom jeg normalt hader brok, fordi der typisk bare bliver lukket lort ud uden at finde løsninger, så har jeg altså også erfaret, at brok nogle gange bare skal UD og fylder ikke helt så meget, når først det er sagt.

Johnny-boy havde ikke lige lyst til at være i nærheden af mig og var egentlig glad for, at han skulle til squash i aften, så han slap for at høre på mig. Haha, så blev løsningen bloggen, og nu er du advaret!

I dag er jeg lidt træt af at bo i Nordvest. Det er måske en af Københavns grimmeste bydele (efter min mening), og her ligner mildest talt lort. I hvert fald hvis man kigger på mængden af skrald. Der er så mange mærkelige ting at finde i fortovskanterne eller på forladte grunde. Bare på hjemvejen i dag fandt jeg tom emballage (okay, det er ikke så underligt, men der er fandme meget af det!), en pyntepude (?!) og en single sko. Og jeg bliver så sur af at kigge på det. For hvad fanden er meningen? Ryd lige op efter dig selv, det gør vi andre.

Jo, jeg kan godt føle mig gammel, tvær og sippet, og indrømmet: mit eget hjem kan godt lige L-O-R-T… tit! Men ude i offentligheden synes jeg sgu, vi alle har et ansvar. For at rydde op efter os selv. Og for at behandle vores land og jord pænt. Og jeg føler mig en anelse til grin, når jeg sorterer flasker, skrald og reklamer hver for sig og ude på vejen  finder en forladt sofa og 10 skraldeposer prikket hul på at sultne fugle. (Og jo, det er da sødt af dig at efterlade en sofa til frit brug, men hermed videregiver du også ansvaret for at transportere den til storskrald!)

Hele den der mig-mentalitet. Jeg synes, jeg ser den mange steder. F.eks. på cykelstierne. Folk cykler med deres mobiltelefon i hånden, slingrende og spærrer for alle andre. Sætter farten ned og svinger tværs ind over til venstre uden at række hånden ud. Man skal fandme være opmærksom, og det irriterer mig, fordi der i forvejen er billister og gående og huller i vejene, som man også lige skal have et øje på. 

Forleden så jeg noget ala Politirapporten/Station 2/noget i den dur på TV2, hvor en politivogn var kørt ud til en flok unge mænd, der havde grupperet sig og mistænktes for at stå og sælge hash. Så snart vognen ankom, fløj de der unge mænd jo i hver sin retning, men dukkede op igen et stykke derfra og begyndte at kaste sten efter politiet. Så måtte der jo ringes efter back up og en stor transportvogn til denne her gruppe unge osv. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad sådan en situation mon koster af penge – og af tid, der måske kunne være brugt anderledes. Ekstra mandskab, lønninger til alle de her folk, transportvogn der skal kaldes ud + at der jo skal skrives rapporter hele tiden. Jeg tog sgu mig selv i at tænke, at regningen burde sendes til tosserne selv og så kunne de få lov at betale for deres lille leg med stenkasteri.

Så ja, i dag kan jeg ikke lige overskue at færdes ude blandt potentielle tosser, der kører mig ned på cykelstier, kaster med skrald og tager unødig tid fra politiet. Så jeg sidder her i min sofa, pudser min glorie og passer mit sure, gamle sind for mig selv.


Jeg har heldigvis også dage, hvor jeg kommer ud og godt kan nyde mit område. Som her – i lørdags på Bispebjerg Kirkegård


You may also like ...

2 kommentarer

  1. Jeg er sgu enig. Altså. I alt det der med, at man skal opføre sig ordentligt. Passe på hinanden og naturen. Tage ansvar for den verden, man lever i. Det behøver ikke være brok. Tvært i mod. En opsang. Motivation. Ansvar. Jeg er egentlig ikke fan af, at man disser sin egen tid, men jeg oplever, at vi lidt lever i en tid (og et samfund!) med ret mange mennesker, der ikke tager ansvar. Skyder skylden og ansvaret videre. En offermentalitet. Ikke at det er flertallet. Slet ikke. Men jeg tror, der er blevet flere af den slags, der bare kaster bolden videre. Eller som slet ikke vil gribe den. Eller også er det bare blevet tydeligere. Måske lever vi i en tid, hvor der er flere, der tager ansvar. Og derfor er kontrasten blevet større. Halvt tomt eller halvt fyldt. Uanset hvad skal man kraftedeme rydde op efter sig selv!

  2. Ja, man skal nemlig og der er lidt for meget tendens til "nåh ja, det løser andre nok for mig". Øv bøv.
    I dag er jeg heldigvis i lidt bedre humør og HAR været uden for døren – med de positive briller på 😉

    God dag!

    Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *