Frygtbomben

26695470_10155107327856905_1481554892_o

Sommetider føler jeg mig som en kystvagt, der altid skal være beredt. En amatør én af slagsen, for jeg føler, jeg skal have det store forkromede overblik over et hav, der synes komplet ustruktureret for det utrænede øje. En umulig opgave kort sagt. Bølger der bryder strømmen og slår mod hinanden i stedet for at følge rytmen. Larmer, idet de brager sammen. Vind, der trækker op for så at lægge sig igen, fordi det alligevel ikke rigtig skulle blive til noget. Skaber uro og distraherer.

Uvejret kommer ofte uventet. Når man er uforberedt – det har jeg set før, og sidst sendte det os direkte til et kapitel, jeg ville været sprunget langt over, hvis jeg selv havde valget.

Derfor kan jeg også føle, jeg må have en plan B. Ikke bare sådan i én given situation, men en plan B for hele mit liv. For vores liv i tilfælde af, at Lukas’ liv er/bliver et andet, end det ser ud til lige nu. Og sådan kan man jo ikke leve (!!), men af og til prøver jeg alligevel. Forbereder mig på forskellige scenarier for at passe på mig selv. Og selvom det i og for sig føles fornuftigt nok for mig og mit sind, så er det også enormt hårdt, fordi jeg bliver tvunget til at tænke pessimistisk på en måde, jeg ellers synes, jeg er god til at afholde mig fra. Jeg skal agere lidt som en sortseer. Tænke: Hvad nu hvis det værste skulle ske?

Jeg har forberedt mig på en genindlæggelse, for eksempel med en lungebetændelse. At han skal retur i CPAP og måske også respirator. Den går jeg faktisk bare lidt og venter på, fordi vi nærmest blev “lovet” det ved udskrivelsen, at det kunne vi så godt som regne med ville ske de første par vintre. Jeg har pakket hospitalstasken tre gange allerede, fordi han både har haft feber, forkølelse og adskillige mellemørebetændelser. Men ingen af gangene har det altså gjort ham mere iltkrævende eller andet indlæggelseskrævende, hvilket vi er helt imponerede over! #proudmama

Jeg har forberedt mig på scenariet om, at han skal genopereres, og det, der måske fylder allermest: at han bliver akut dårlig igen ligesom vi så det med forstoppelsen. På to dage gik han fra ohio med lavt iltkrav til respirator med maksimalt tryk og ilt og en operation med i bagagen. Det gik så mega stærkt, og jeg er bange for så akut en situation igen. Lægerne fandt jo aldrig årsagen, hvilket efterlader mig som et stort spørgsmålstegn, og især ét spørgsmål trænger sig på: vil det så kunne ske igen?

I forlængelse af ovenstående frygter jeg dermed også, at han fejler noget alvorligt, som forstoppelsen kunne tilskrives. I ugerne efter var mange diagnoser oppe og vende, og vi nåede da også blandt andet at forholde os til cystisk fibrose, inden den mistanke blev afskrevet af blod- og afføringsprøver. Til sidst gik lægerne med teorien om, at hele hurlumhejet måtte tilskrives hans CMV-infektion, som også havde lavet rod og rav i mange af kroppens andre systemer. Så hvorfor ikke også fordøjelsesorganet? Overvejende er jeg glad og tryg ved den forklaring, men bør man kæmpe for en større udredning? Egentlig tror jeg ikke, de kan hive mere ud af ham end de allerede gjorde. Alt blev jo allerede sendt til test i forvejen. Og ærligt, vil min bekymring forsvinde af den grund? Jeg tror det ikke.

Morbekymringer. Er det dét? Jeg har svært ved at skelne. Dels fordi jeg ikke har været mor før, og dels fordi jeg ikke har haft et “normalt” barn før. Havde tingene set anderledes ud, hvis han var født til terminen uden problemer? I will never know. Men hvad jeg ved, er, at jeg kan være en tikkende frygtbombe, jeg skal have lært at tæmme, inden den springer i luften. Derfor lader jeg lige lidt af gassen sive ud her i ny og næ.

You may also like ...

2 kommentarer

  1. Jeg har også et præmatur barn og maven var også forstoppet og gjorde også den gang han måtte have ilt i perioder og det gik op og ned. I dag har vi fortsat problemer med maven, til trods for han er 2 år gammel, vi må tage en del forbehold i forhold til mad osv. Ingen læger kan sige hvorfor, men vi begynder at finde ud af hvad vi kan spise og ikke kan uden maven stopper med at fungere. Jeg siger ikke det er det samme, men det er interessant at du fortæller at I har haft fordtoppelse hvor I har måtte mange test igennem, for vi var det samme. Min er dog lige født nogle uger senere nåede dog ikke lungemodne.

    Vi fik også af vide vi muligvis ville skulle bruge ilt ved sygdomme som lungebetændelse osv. Kan fortælle det har endnu ikke været nødvendigt, dog har min søn været ekstrem meget syg i forhold til så mange andre. Og hver gang han bliver forkølet, ender det med forstoppelse, høj feber, kraftig hoste og vi har haft lungebetændelse 4 gange og mellemøresbetændelse mere end jeg kan tælle til.

    1. Åh ja, de stakkels maver. Det er synd, de skal kæmpe sådan med det! Håber din søn har det bedre i dag, også nu hvor den dumme vintersæson forhåbentlig er ved at være ovre.

      Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *