Et skridt frem og to tilbage

Jeg sidder her ved min søns vugge og overværer ham få en blodtransfusion. Det er anden gang, og den skal løbe ind på tre timer. Med venstre hånd holder jeg brystpumpen – det skal jo også til, helst hver tredje time, men det lykkes aldrig – og med højre holder jeg en finger på hans sut. Han er endnu for lille til selv at kunne holde sutten inde i munden, men han er stor nok til ivrigt at vise interesse for den. Så det prøver jeg at støtte. Om jeg så skal sidde her i tre timer med en støttefinger.

Det kan godt se voldsomt ud, at han sådan lige pludselig er koblet til en pose med blod. Men det er efterhånden en del af gamet, og lige nu kan intet rigtig komme bag på mig. Selvfølgelig skulle det lige til oven i alt det andet. På et punkt er jeg trods alt glad for min fortid som medicinstuderende og FADL-vagt. Jeg har set lidt af hvert, og alarmer, slanger og blod hyler mig ikke sådan ud af den. Jeg har altid syntes, sådan noget var spændende. Det synes jeg på sin vis stadig, men det er alligevel noget andet, når det er ens eget barn, der er koblet til alt det lort. Det ville man gerne være foruden.

Han får en pæn sjat, og jeg kan langsomt se, at blegheden forsvinder fra hans ansigt og drejer over i det mere rosa. Lægen kaldte hans farve sådan lidt gusten. Og hvem gider været gusten. Han er ikke i nærheden af bleg som sidst, han fik blod, men det skyldes måske også, at han pt er mere gul på grund af hans høje levertal. Han har sgu snart været hele farvepaletten igennem.

Det var ikke meningen, det skulle gå den her vej. I onsdags skulle han have været i optiflow – i dag er det mandag, og han er nu to typer antibiotika, et drop, herpesblærer, et inficeret sår, en overflytning og et CPAP-tryk rigere. Man kan hurtigt se børnenes tilstand i mængden af slanger, de er tilkoblet. Det er jo ikke noget, man snakker om, men jeg kan jo godt lægge to og to sammen. Vi skulle have været af med dem, ikke fået flere! Han er blevet stukket 19 gange og har fået tre drop ud af det. Og det er bare eksklusiv stik fra blodprøver. Dem har han vel fået foretaget omtrent 10-15 gange den sidste uges tid. Han ligner en stiknarkoman, og grundet lave blodplader er han lang tid om at hele. Derfor var det også oplagt, at der skulle gå infektion i et af stikkene. Han er nu kandidat til en longline, hvilket sparer ham fra en del stik, men giver ham endnu en adgang til infektionsrisiko. I kan godt fornemme den onde cirkel ikke?

Det er svært at holde fanen højt, når alt, man ser, er slanger og ledninger. Jeg synes selv, jeg er dårlig til at være der for Lukas, når det går ham skidt. Jeg vil helst overnatte hjemme og tage over for Jonatan, når Lukas er ovenpå igen. Jeg ved ikke.. de piller ved ham konstant, og jo dårligere han er, des mere skal han jo forstyrres. Alle ordinerer ro og hvile, men praktiserer det modsatte. Og det kan mærkes på ham og hans værdier. Specielt hader jeg perioderne, hvor han gylper på stort set hver milliliter mad, han får i maven. For uden mad og drikke, duer helten ikke. Og kan han ikke tage sin mad perost, får han den bare intravenøst. Men “bare” betyder, at han dermed skal have anlagt endnu et drop: flere stik, flere smerter, mere uro plus endnu en infektionsrisiko. Og så kører møllen igen.

Nej, jeg er bedst, når det går godt og har lyst til at smide håndklædet i ringen, når det går skidt. Der synes jeg egentlig ikke, jeg er meget værd for ham. Der er dog én ting, jeg prøver at holde fast i. Selvom vi den sidste uge er gået et skridt tilbage i visualiseringerne om snart at komme hjem med ham, er han for hver dag blevet et døgn ældre. Et døgn stærkere. Og det er der ikke nogle, der kan tage fra ham! Men et døgn betyder også, at vi er et døgn tættere termin. Og terminen har nok allerinderst inde været mit faste holdepunkt plus minus en uge eller to. Men midt i det her uvisse ved jeg ikke, om det er realistisk, og lægerne kan vist heller ikke rigtig give et bud endnu. Hvad skal jeg så holde fast i?

 

You may also like ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *