2 måneder

20273200_10154691268901905_722388086_o

I dag for to måneder siden, kom Lukie til verden, hvilket gør dagen til lidt af en milepæl. Men hvis man spørger mig, kan jeg på dagsbasis fortælle, hvor mange dage vi har været indlagt, og hvor mange dage lillefyren derfor er. (61, hvis du skulle spørge fra nogen…) Hver dag er lidt af en milepæl!

Er det så gået hurtigt eller langsomt? Well, begge dele. På den ene side er jeg ved at brække mig ved tanken om, at vi stadig har (nok i hvertfald) 1,5 måned igen, på den anden kan jeg ikke forstå, hvad der er blevet af de sidste to måneder.

Han har været igennem lidt af hvert, men vildest er næsten, at han har over fordoblet sin fødselsvægt – uden at jeg rigtig har bemærket det! 😳 Seriølle, jeg kan ikke engang huske, hvor lille han egentlig var, og det er alligevel begrænset, hvad vi har af billeder fra den første tid, fordi han holdt så dårligt på varmen og derfor var pakket ind i tyve tæpper. Det er sgu ærgerligt, fordi nok har han været skrøbelig, men den allerførste tid med sit spædbarn er noget syret noget og også en tid, du ikke får igen. Der har jeg desværre mest haft tendens til at løbe så hurtigt, at jeg helt har glemt at nyde ham. Men puha, det er svært at nyde, når man mest af alt tænker røde alarmer og overlevelse inde i knolden.

Men nu er der gået 2 måneder, og han er her stadig! Og han har gjort de vildeste fremskridt – i perioder så man slet ikke kunne følge med. Især på vægtfronten har han taget en spurt de sidste to uger. 1944 g basse, siger jeg dig! Mon ikke han så har rundet de 2 kg på mandag, når det atter er vejedag. Så har vi endnu en ting at fejre ❤️

You may also like ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *