Når posten kommer for tidligt

Normalt klager du ikke, når du får leveret en pakke før formodet dato. Normalt får du en besked om, at den kan afhentes her fra denne dato, alt efter hvornår det passer frøkenen. Og så tropper du op, når du er klar til at tage stilling til den pakke, du nu engang selv har bestilt indholdet af. Du ved, hvad du får, og hvis det alligevel ikke er sagen, så sender du det blot retur. Men hvad gør man, hvis pakken er en baby – en baby som man selv har ønsket sig, man har selv produceret og bestilt den, den er bare liiige ankommet godt og vel 3,5 måned før forventet dato, OG der er ingen returret? Du havde måske ikke lige indstillet dig på, at pakken allerede kom NU, du er ikke forberedt – hverken praktisk og på ingen måde mentalt – og du kender ikke helt pakkens indhold, selvom du troede det. Du ved faktisk ikke, om du overhovedet vil have den alligevel, når nu den først skulle være kommet senere som bestilt. Men du siger tak, signerer pakken og håber på det bedste, for du kan simpelthen ikke gøre andet.

Hej, jeg hedder Nina, og jeg er for nyligt blevet mor til en præmatur dreng – verdens sejeste Lukas født GA 25+3 og i skrivende stund 8 uger og 2 dage gammel. Han er indlagt og skal være det til omkring terminstidspunktet, som er 31. august.

Da jeg i maj fødte alt for tidligt, overvejede jeg ret hurtigt, hvorvidt det var noget, jeg ville skrive om. Flere har endda spurgt, om jeg ville blogge om det. Siden da har min holdning til det nået begge ender af skalaen, og dilemmaet kommer, fordi det er en ret privat sag både for mig (og Jonatan), men måske også for Lukas senere hen. Men bloggen er nu engang hjemsted for mit tankemylder, og man må sige, at tankerne myldrer en hel del for tiden. Hvorfor offentliggøre dem? Tja, hvorfor ikke? Ærligt talt ændrer det ikke situationen sindssygt meget for mit vedkommende, og kan nogle finde trøst, genkendelse, underholdning eller andet i mine ord, så er det da et skriv værd. Så må jeg vælge mine ord, så alle parter kan leve med det senere hen. Personligt har jeg haft godt udbytte af at kunne læse med andre steder, når folk deler ud af deres liv med en præmatur – eller sågar blot med en ‘normal baby’, som jeg ynder at kalde dem nu. Jeg holder af at skrive og har brugt det en del i forbindelse med shitty situations førhen, hvilket også er en af overvejelserne bag. For det er en ekstremt surrealistisk oplevelse, som jeg selv dagligt vågner i og tænker ‘er det bare en utrolig lang drøm det her’? Men det er det ikke, og når Lukas nu engang er ankommet før tid, må og skal man jo forholde sig til ham. For han er jo min lækre, lille baby – 3,5 måned for tidligt på den eller ej!

Så what to say? Velkommen. Til hvad ved jeg ikke. Et par ord i ny og næ – måske ofte, måske ikke – om stort og småt i tilværelsen for tiden. Måske også om pæne sko og smukke kjoler, for det holder jeg stadig af på sidelinjen. Og det er jo lidt dét, det handler om. At det her parallelle hospitalsliv på en eller anden måde skal inkorporeres i mit eget kedelige, helt fantastiske, gennemsnitlige dagligdagsliv, som jeg har taget alt for for givet.

You may also like ...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *