CURRENT DESIGNER DREAMS

Jeg ved faktisk ikke altid, hvorfor jeg begiver mig ud i collager som disse, for jeg ender altid med at sidde og surmule over, at jeg ikke er lottomillionær og kan klikke hele baduljen hjem med det vuns. Det er skræmmende, så overbevist jeg kan blive om, at mit liv ville være så meget bedre med disse items i garderoben. Hæhæ, det er materialistdjævlen, der kommer op i mig, når jeg er værst…

Men nuvel, jeg har haft god tid de tre sidste uger til at sidde og drømme, og efter en surftur rundt på nettet for at bestille sæsonens nye håndboldsko (jeg endte desuden med disse badass babies) ledte det ene jo til det andet. Og her er der så, hvad der kom ud af det:

*****

  1. Sandaler, Hermès – Åh, så smukke og enkle! Selvom mit førsteprioritetshermèønske er dette armbånd, følger de her sko altså skarpt efter som en to’er. Hvis nu jeg begynder at spare op nu, kan de måske komme med mig på sommerferie om fem års tid?
  2. Solbriller, Dior – Se, jeg er sådan lidt skæg på det her punkt, for jeg kan ikke helt forstå, at man vil smide nogle tusinde kroner efter et fra solbriller. Der er jo simpelthen så stor risiko for, at man sætter sig på dem, og de går i stykker? Eller at de bliver dræbt i en hektisk volleykamp? Nej? Det er måske kun mig? Men nuvel, man har jo lov at drømme, og de er jo flotte, så med på listen skal de da…
  3. Hoodie, Peak Performance – Den her er sej! Jeg forestiller mig, at den vil rocke et outfit for vildt med hvide sneaks og en knælang nederdel i en sart, lys farve. Sådan I ved, det sporty møder det feminine. Og måske med et par franske fletninger til?
  4. Læderstøvler, Gucci – Ikke at jeg nogensinde får råd til et par som disse, men åh gud, se dem lige?! De emmer jo af klasse, stil og tidsløshed.
  5. Armbånd, Ole Lynggaard Copenhagen – Jeg så en reklame i et af mine Elle-magasiner, hvor modellen bærer netop dette armbånd, og hele opsætningen er bare gudesmuk. Det er et smukt armbånd, men også collagens dyreste item til en pris på intet mindre end 54.900 DKK. Såeeehm, vi lader det vist bare stå under designer dreams (!!)
  6. Sneakers, Isabel Marant – Du kære Bobby – højre og venstre – jer har jeg sukket over længe. Lige siden jeg sad i Youheshe i 2010, hvor en pæn sjat af medarbejderne bar jer på deres fusser dagligt. Ja, i er lækre, men også en tand for kostbare, så tag et par trin nedad på prisstigen, og så kan vi snakke om det…
  7. Sløjfering, Pandora – Denne ring opdagede jeg for første gang ovre hos den altid inspirerende Emily, og jeg har haft et godt øje til den siden. Den er tilmed i min liga og ikke ubetalelig. Yay! Pt er den højt oppe på listen over ringeønsker sammen med denne og denne.

You may also like ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *