OUTFIT: Sort peplum og kimono

Kjole, Soda // Kimono, Moss Copenhagen // Heels, Buffalo // Taske, Michael Kors // Øreringe, Carré

Pyha, det var lige på et hængende hår, at jeg fik gang i noget live streaming af håndboldherrenes kamp mod Qatar. Der er masser af OL at se hernede, men sjovt noget ikke så meget dansk håndbold. Øv – det er jo det bedste. Og sikke en slutning. Mikkel, you’re the man!

I dag har vi været ved stranden – en meget hyggelig og intim én af slagsen, hvor vandet var krystalklart og (føles) varmere end herhjemme i poolen. Det var liiige ved og næsten, at min faktor 50 kunne klare de mange timer vi var der, men lidt rød er jeg sgu blevet. Hurra for lavt pigmentniveau. Vi gjorde stop på frokostrestauranten et stenkast derfra og delte en masse fisketapasretter, og så kunne jeg efterfølgende trille kuglerund tilbage i vandet. Så godt!

Nu daser vi og bliver hjemme i aften. Så ingen kjoleluftning i dag, hvilket egentlig passer mig helt fint. I går gik turen til Hotel Bendinat med nogle af svigerfars forretningsbuddies som medgæster. Seriøst, de laver den bedste gedeostsalat til forret! Iført var jeg min nye kjole, som jeg ganske enkelt elsker alt ved: udskæringen, peplumskørtet og længden. Når jeg kommer hjem til DK, tænker jeg, at den også vil være über cool med de nye sneakers herfra. Og en kasket måske, hvis jeg tør begive mig ud i sådan en?

You may also like ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *