10 ting militæret har lært mig

10ting960

Årh, det her indlæg blev, efterhånden som jeg kom rigtig i gang, mere og mere vemodigt at skrive. På den dér måde hvor man er så glad for minderne, men samtidig ærgerlig over, det blot er minder og ikke nutid. Værnepligten på Antvorskov Kaserne i Slagelse har i den grad været en oplevelse, jeg på ingenlunde ville have været foruden.

Allerførst må jeg sige at værnepligten, eller måske nærmere ideen om værnepligten er overvurderet. Meget af det handler om en vild fysik, man tror, man skal have. Nu skriver jeg man, fordi det var, hvad jeg selv tænkte og tror, det er hvad I og alle andre tænker 😉

Jeg må nok også med det samme afkræfte, at jeg er blevet en helt ny person efterfølgende. Det er jeg ikke, men jeg har da helt klart fået øjnene op for nogle ting, jeg kan tage med mig videre.

militær

  1. Evnen til at prioritere. Hvad er vigtigt nu og her, og hvad kan jeg gemme til senere? Det er godt at udforske den indre kontrolfreak lidt, og hvorfor skal jeg bruge en tirsdag aften på at sortere bonner, når jeg kan nyde, at min kæreste endelig har en friaften hjemme, og jeg desuden har en tom kalender i morgen, hvor det kan ordnes?
  2. Det bliver altid fredag. Uanset hvor åndssvag hård en uge du har på programmet, så er der altid en weekend i sigte, hvor du kan lade op og rode bod på nogle af de ting, du måttet have fucket op i løbet af ugen. Da den var helt gal på rex-turen, var jeg endda nede og mentalt tage én time af gangen for at kunne overskue det. Men før jeg vidste af det var 63 timers overlevelsestur gået.
  3. Det er lige så vigtigt at bede om hjælp, som det er at tilbyde den. Lige på det her punkt, oplevede jeg, at vandene var splittet. Nogle var skide dygtige til det ene, nogle til det andet. Personligt var jeg selv mest udfordret i at skulle bede om hjælpen – man skulle jo nødig være til last. Men lynhurtigt finder man ud af, at man ikke kan klare alle opgaver selv – eller måske endnu vigtigere: at tingene bare er mere overskuelige og hurtigere overstået af at man hjælpes ad!
  4. Respekten for andres tid. Det kan godt være du “bare lige kommer 2 min. for sent”, men det er at pisse på en anden, og du indikerer i bund og grund at din tid er mere værdifuld end andres. Og tro mig, det er den ikke i Forsvaret…
  5. “Sæt hjernen på standby”. Dette benyttede jeg mig meget af. Nogle ting er bare åndssvage, hårde, meningsløse og kedelige, men det er alt sammen forhold, der ikke kan ændres, så du må bare tage dig sammen. Det værste under værnepligten var cooper-test’ene. Dem skulle vi gennemføre tre af. Hver gang sagde jeg til mig selv “nu sætter du hjernen på standby i 12 min. og så vil jeg ikke høre ét ondt ord. Så snakkes vi ved igen bagefter.” Og metoden bruger jeg altså stadig – f.eks. når jeg skal støvsuge eller cykle afsted i regnvejr! Jeg nægter at spilde min energi på indre brok.
  6. Ikke alle kan eller bør være alfahanner. Prøv lige og overvej samfundet, hvis vi alle var alfatyper og ville bestemme slagets gang. Det er så hypet at være innovativ, højtråbende og være dén, der tager teten, men der er lige så meget brug for modsætningerne. Måske er det mest ideelle i grunden at kunne tilpasse sig efter behovet? Vi i min gruppe kunne hver især byde ind med noget forskelligt. Jeg blev rost for mit altid gode humør, mens min ene kammerat kunne slæbe 50 tunge kg på rex-turen…
  7. Du kan virkelig nå meget på 5 minutter! Hvis nu bare du får røven på gled, Nina, og lægger instagram fra dig…
  8. Samarbejde og opgaveløsning. Noget, jeg lynhurtigt fandt interessant ved gruppeopgaver, var, hvordan vi hver især valgte at løse dem. Selvom jeg ikke selv var gruppefører i min gruppe, iagttog jeg meget, hvordan vores alfa greb tingene an. Der er stor forskel på, om man selv forsøger at løse en given opgave, eller om man uddelegerer delopgaver til sine kammerater. Der er mange aspekter i det, man også kan overføre til arbejdsmarkedet: erhvervssociologi og -psykologi, lederskab, ansvarsfordeling, følelsen af at være en del af et team, og at man holdes ved ilden ved at kunne bidrage. Det er super interessant, sådan noget!
  9. De fleste mennesker er sgu gode nok. Jeg kan virkelig skrive mig bag øret, at folk skal have en chance. Og ikke nødvendigvis er uinteressante, fordi de er anderledes end mig selv. Det tager stadig meget energi fra mig, at møde nye mennesker og danne relationer, men gør det i grunden ikke det for de fleste? Og måske skal man møde 20 idioter, før man finder ét rigtig godt bekendtskab, men måske det også er det værd. Nu starter jeg studie om en måneds tid, og jeg vil forsøge at være mere åben (og give fredagsbaren en lidt større chance end medicinstudiet fik, hvilket var lig nul).
  10. Du kan mere, end du tror. Det er en kliché, men det er så sandt! Du rykker dig kun, hvis du bevæger dig ud af komfortzonen og med dette følger (som oftest) succes, og succes avler selvtillid. Jeg føler, både selvtillid og selvværd er steget efter de fire måneder i uniformen. Dels fandt jeg ud af, at jeg er en haj til skydning, egentlig ikke er så gammelkonekedelig og sagtens kan komme godt ud af det med et par 19-årige studenter. Jeg har tilsyneladende nosser til at stå op kl.5.00, hvis noget er vigtigt nok, og jeg har formået at passe et sideløbende parforhold og en syg søster. Og så har jeg kvast og mast en forhenværende bulimi, som også i starten blev lidt udfordret af de nye græsgange. JO sgu, det har alt sammen været hårdt, men det har været alle fire måneder værd. Og ved nærmere eftertanke lever jeg i grunden nok stadig lidt på efterdønningerne.

militær

Jeg vil VIRKELIG anbefale alle at tage en tur igennem værnepligtsmøllen, også selvom Forsvaret ikke siger dig en drøjt. Af så mange årsager, men 10 af dem har du i hvert fald fået her! 🙂

You may also like ...

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *