Brainstorm

Jeg-har-ikke-været-doven.-Jeg-har-bare-glemt-hvad-jeg-godt-kan-lide0

Jeg kan ret godt lide ordet, brainstorm.

Det ligger op til alt. Alt er lovligt. Alt er bedre end ingenting, også selvom det er åndssvagt, urealistisk eller plat. Hellere ‘noget’ end ingenting. Jeg kan godt lide idéen om at lade tankerne flyve og se, hvor det bærer henad. Jeg kan godt lide at drømme. Både om små og store ting. At gucci soho disco en dag bliver min. At jeg får et fantastisk familieliv med livsglade børn og en ligeså far til dem. At jeg en dag tør tage springet og starte egen virksomhed.

Brainstorm. Det er faktisk et ret fantastisk, beskrivende ord til, hvordan jeg føler mig og min tilværelse pt. Som én stor brainstorm. Jeg har ikke lyst til at udelukke noget og drømmer egentlig om et liv med forskelligheder. En mandag som ikke ligner en tirsdag. Og en hverdag, som ikke følger den typiske 8-16-arbejdstid. Og dog, for jeg drømmer også om noget fast. En fast indtægt, en forsikring om, at jeg har noget at stå op til – at tage mig til – hver dag. Og en hverdag der alligevel muliggør, at jeg kan være tilstede for en evt. kommende familie. Det er svært, kan I godt høre, ikke? Der er helt vildt mange ting, jeg godt kunne tænke mig at få flettet ind i mit kommende arbejdsliv. Og selvom jeg nu læser til fysioterapeut (og bestemt synes, det er meget “mig”), så drømmer jeg altså også om nogle knap så fysagtige ting. Det er måske nærmere inden for beautykategorien. Jeg kan godt lide at sætte hår f.eks. og har også tænkt på en dag at tage et kursus i at lægge eye lash extensions. Og det kunne da være vildt spændende også lige at få dét flettet ind som en del af ens job!

Part time fys, part time beauty queen. Og så part time mom. Det er drømmefordelingen. Jeg vil ikke sættes i båsen “fysioterapeut”, bare fordi jeg uddanner mig hertil. For hvad gør man, når man på én og samme gang er en pyntedukke, et legebarn og en fantast? Herregud, jeg må ikke engang have neglelak, håndsmykker og ur på, når jeg yder manuel behandling. Min elskede neglelak?! Dét her går vist ikke sammen med det kliniske image, man skal udstråle…

Jeg har altid haft svært ved tanken om at skulle vælge uddannelse, retning i livet, mest af alt på grund af tanken om at binde sig til én de næste mange årtier. Altså én retning. Hvem ved hvad 40-årige Nina drømmer om?

Derfor har jeg besluttet noget. At det ene jo ikke nødvendigvis udelukker det andet.

Jeg er så priviligeret, at jeg lever i et land som Danmark, hvor mulighederne er mange, og hvor jeg ikke nødvendigvis er født til at være smed bare fordi, jeg er datter af én. Og desuden er der så rige muligheder i de fleste jobs for at efteruddanne og kursussupplere og jeg ved ikke hvad. Og det er jo skønt at vide, at man uddanner sig til et samfund, hvor der er god armplads til at udvikle sig. Og måske især i et fag som fysioterapi. Jeg var i klinik hos en fysioterapeut, som havde været i branchen i 10 år. Hun havde jobbet den i samtlige afdelinger på Riget og lidt til. Vi snakker altså 10-15 forskellige specialer?! Det syntes jeg, var meget inspirerende at høre. Så kan man godt, hvis man er sådan én, der er til det.

Alt i alt må jeg jo sige, at drømmen nok er at få lidt af det hele. Sikkert lige som alle andres. Også selvom frygten for ikke at kunne gå 100% ind i noget af det selvfølgelig også er til stede. Men det, tror jeg, skal opleves på egen krop, før man kan tage stilling til det.

Jeg er i hvert fald glad for dér, hvor jeg er nu, og det er jo vigtigt. Og så tror jeg også, det er vigtigt at huske på, at drømme ikke er noget, der bare går i opfyldelse. Det er noget, man skal kæmpe for, hvis de betyder nok for én.

You may also like ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *