10 bud på dåbskjolen

… Lad mig starte med at slå fast, at det er til mig og ikke til lillemanden 😏

Og nu vi er ved dén; jeg tror sgu, vi ender med at gå med et pænt sæt tøj til herren og ikke en decideret dåbskjole. Vi har én i familien, som er gået lidt i arv, men eftersom Lukas til den tid er 1 år gammel, går jeg stærkt ud fra, at han ikke vil kunne passe den. Dog er han lille, meeeeen. Men ham må jeg shoppe til senere 😉

Nu handler det om barnedåbskjolen til moi. Sådan en fin dag kræver jo en fin kjole (.. elsker, når man retfærdiggør sin kjolemani over for sig selv!) og jeg ved hvilken retning, jeg gerne vil gå, men ikke præcis hvor jeg skal ende. Eneste krav er, at kjolen skal passe til de her mules, jeg gerne vil have på, på dagen (kryds lige fingre for godt vejr).

Jeg har fundet 10 af slagsen, og egentlig har jeg vildt meget lyst til at prøve dem alle, så måske er det bare at starte fra en ende og bestille hjem. Det virker også bare enormt omstændigt! Og sikke et renderi for postmanden, vi er sgu snart på fornavn. Jeg er allermest vild med 1’eren – lemon wrap’en – men 7’eren er også lidt tøset og cherry og lækker. 9’eren ville være ret vild med pink mules til, men for vild til en barnedåb? 4’eren har jeg overvejet længe også inden tankerne om barnedåbskjoler. Den har blot samme problem som 1’eren; at jeg ikke er heeelt med på den der v-udskæring til min kropsbygning. Men man kunne jo blive overrasket? JEG ER I SYV SIND, kan du nok høre, så har du en mening, så giv lige dit besyv med tak! Der skal i hvert fald være lidt farver på, kan jeg konkludere, og til den tid (han skal døbes i maj), er det forhåbentlig også mere forår, end det er vinter.

Untitled (1)

1. Gestuz // 2. Nakd // 3. Warehouse // 4. Gestuz // 5. Nakd

6.Stine Goya // 7. Nakd // 8. Stine Goya // 9. Nakd // 10. Boohoo

 

 

 

Continue Reading

Frygtbomben

26695470_10155107327856905_1481554892_o

Sommetider føler jeg mig som en kystvagt, der altid skal være beredt. En amatør én af slagsen, for jeg føler, jeg skal have det store forkromede overblik over et hav, der synes komplet ustruktureret for det utrænede øje. En umulig opgave kort sagt. Bølger der bryder strømmen og slår mod hinanden i stedet for at følge rytmen. Larmer, idet de brager sammen. Vind, der trækker op for så at lægge sig igen, fordi det alligevel ikke rigtig skulle blive til noget. Skaber uro og distraherer.

Uvejret kommer ofte uventet. Når man er uforberedt – det har jeg set før, og sidst sendte det os direkte til et kapitel, jeg ville været sprunget langt over, hvis jeg selv havde valget.

Derfor kan jeg også føle, jeg må have en plan B. Ikke bare sådan i én given situation, men en plan B for hele mit liv. For vores liv i tilfælde af, at Lukas’ liv er/bliver et andet, end det ser ud til lige nu. Og sådan kan man jo ikke leve (!!), men af og til prøver jeg alligevel. Forbereder mig på forskellige scenarier for at passe på mig selv. Og selvom det i og for sig føles fornuftigt nok for mig og mit sind, så er det også enormt hårdt, fordi jeg bliver tvunget til at tænke pessimistisk på en måde, jeg ellers synes, jeg er god til at afholde mig fra. Jeg skal agere lidt som en sortseer. Tænke: Hvad nu hvis det værste skulle ske?

Jeg har forberedt mig på en genindlæggelse, for eksempel med en lungebetændelse. At han skal retur i CPAP og måske også respirator. Den går jeg faktisk bare lidt og venter på, fordi vi nærmest blev “lovet” det ved udskrivelsen, at det kunne vi så godt som regne med ville ske de første par vintre. Jeg har pakket hospitalstasken tre gange allerede, fordi han både har haft feber, forkølelse og adskillige mellemørebetændelser. Men ingen af gangene har det altså gjort ham mere iltkrævende eller andet indlæggelseskrævende, hvilket vi er helt imponerede over! #proudmama

Jeg har forberedt mig på scenariet om, at han skal genopereres, og det, der måske fylder allermest: at han bliver akut dårlig igen ligesom vi så det med forstoppelsen. På to dage gik han fra ohio med lavt iltkrav til respirator med maksimalt tryk og ilt og en operation med i bagagen. Det gik så mega stærkt, og jeg er bange for så akut en situation igen. Lægerne fandt jo aldrig årsagen, hvilket efterlader mig som et stort spørgsmålstegn, og især ét spørgsmål trænger sig på: vil det så kunne ske igen?

I forlængelse af ovenstående frygter jeg dermed også, at han fejler noget alvorligt, som forstoppelsen kunne tilskrives. I ugerne efter var mange diagnoser oppe og vende, og vi nåede da også blandt andet at forholde os til cystisk fibrose, inden den mistanke blev afskrevet af blod- og afføringsprøver. Til sidst gik lægerne med teorien om, at hele hurlumhejet måtte tilskrives hans CMV-infektion, som også havde lavet rod og rav i mange af kroppens andre systemer. Så hvorfor ikke også fordøjelsesorganet? Overvejende er jeg glad og tryg ved den forklaring, men bør man kæmpe for en større udredning? Egentlig tror jeg ikke, de kan hive mere ud af ham end de allerede gjorde. Alt blev jo allerede sendt til test i forvejen. Og ærligt, vil min bekymring forsvinde af den grund? Jeg tror det ikke.

Morbekymringer. Er det dét? Jeg har svært ved at skelne. Dels fordi jeg ikke har været mor før, og dels fordi jeg ikke har haft et “normalt” barn før. Havde tingene set anderledes ud, hvis han var født til terminen uden problemer? I will never know. Men hvad jeg ved, er, at jeg kan være en tikkende frygtbombe, jeg skal have lært at tæmme, inden den springer i luften. Derfor lader jeg lige lidt af gassen sive ud her i ny og næ.

Continue Reading