Når vi kommer hjem…

 

Untitled-3

Sip Cup – Studio Arhøj // ‘Caramelito’-kaffe – Nespresso // GG Marmont Matelassé – Gucci

En indlæggelse på nu 110 dage sætter efterhånden sine spor på kroppen. Min hud er simpelthen blevet forfærdelig, fordi luften her på afdelingen er så tør. Det er heller ikke fordi, det, jeg propper i munden, kommer fra det sundeste udvalg på hylderne. Jeg har ikke dyrket, hvad der bare minder om motion på noget tidspunkt – det tætteste er min cykeltur til Søborg for at købe en brystpumpe (og der er KUN stejle bakker i Søborg).

Så når vi endelig bliver udskrevet, skal jeg hjem i hytten og drikke en ordentlig kop kaffe fra et pænt kaffekrus. Jeg vil købe en buket solsikker og en fin vase og sidde og nyde synet i stramme jeans – oh boy jeg glæder mig til at have stramme bukser på igen! Jeg vil booke den manicure- og massagebehandling, jeg har snakket om i så mange år og dedikere en hel dag til mig selv. Hvis jeg kan holde det ud. For indtil videre har jeg max været et stenkast fra Lukas pånær en søndag aften i juli, hvor jeg var et par timer til middag med familien i Hillerød. Men der var savnet også stort!

Jeg skal trille mange ture med lillemanden i barnevognen, at vi rent faktisk får brug for det vedligeholdelseskit, der fulgte med vognen. Ud og flashe min endnu ikke indkøbte ladybag, som jeg ihærdigt prøver at retfærdiggøre er OK at købe. Jeg skal sove og sove og sove, når Lukas tager sine middagslure, og vi skal grine og lege og lave pruttelyde på mavsen, når han er vågen.

Vi GLÆDER os, ikk’ Luke? 💚

Continue Reading

Bolig-, flytte- og familietanker (og en long time no see)

Untitled-2

1. Sofa, Sofakompagniet // 2. Puf, Søstrene Grene // 3. Plakat, Desenio // 4. Plakat, Desenio // 5. Multi pendel, Ball // 6. Brun læderpude, Unoliving // 7. Mønstret pudebetræk, H&M Home


Godaften! Og velkommen tilbage til Jer og mig.

Ahem, der gik så lige 4,5 måned siden sidst, og det er jo det forfærdelige ved bloggen – at man sort på hvidt kan se, hvornår man sidst var aktiv. Jeg kan ikke engang undskylde fraværet med, at jeg har været på feltarbejde og samlet bloginspiration. Dagene er såmænd bare gået, og – nåh ja, så er jeg blevet gravid i mellemtiden (og bare rolig, vi er glade 👪). Hvilket – nu når jeg husker tilbage – nok er årsagen til, at der var ganske stille herinde i hvert fald i januar/februar. Der lå jeg primært med snuden i toilettet eller på langs på sofaen. Ak ja, charmen ved graviditetskvalme. Jeg tør jo næsten ikke love noget, men nu er jeg tilbage – om ikke andet så for i aften. Så må vi senere se, hvad det bliver til.

Det har været nogle vilde måneder siden sidste check in, og pt er det boligtanker, der fylder en del i knolden på mig. I og med at en lille gut snart melder sin ankomst, OG at vi lidt går med flyttetanker, er det jo meget naturligt for en boligtosse som mig at tænke indretning, interiør og ikke mindst – ny stil. Kender vi ikke alle det dér med, at der skal ske noget nyt? Og mens Johnny-boy kan få lov at sidde med de tørre tal og udregne, hvorvidt jeg har råd til en læderdaybed eller ej, så kan jeg pintereste inspirationen. Og den er der rigelig af, skulle jeg hilse og sige! Og det sjove ved inspirationen er jo også at smække det hele sammen i en collage. Hvilket er en fantastisk dokumentation til senere brug! Den største læser af min blog, må være mig selv, hahah.

Denne collage er tænkt som inspiration til en kommende entre. Måske er vi blevet gamle herhjemme (eller om ikke andet er nogle af os blevet gravide!), og vi mangler mere og mere et sted at sidde, når vi skal have sko på. Der er sgu så langt ned. Og så kunne det jo bare være lidt lækkert, at man allerede kan smovse lækre farver og materialer i sig, når man ankommer til boligens første rum udefra. Det er en hel anden stil, end hvad vi har kørt hidtil – I ved, hvide vægge går man aldrig forkert i byen med, vel? – men jeg er blevet mindre og mindre farveforskrækket med tiden, og så kan den dér blågrønne farve altså bare et eller andet…

 

Continue Reading

NEW IN: Pink bubble vase

13987952_10153735935781905_717768832_o

Aloha derude bag skærmen!

Egentlig burde jeg være til sæsonens første håndboldtræning pt., men der er lige et par ting, der skal klares, før vi for alvor kan glæde os til ferie på onsdag. Så det blev altså droppet – øv. Til gengæld har jeg lige googlet håndboldsko, for det hører da en ny sæson til. Ej, sandheden er den, at mine nuværende asics er røvgamle og helt uden stødabsorbering efterhånden. Not nice for mine håndboldknæ, skulle jeg hilse og sige. Er så træt af, at de rigtig fede håndboldsko kun er lavet i herrestørrelser. Og så må vi tøser nøjes med de lyserøde. Næh, selvom jeg er til lyserøde vaser som ovenstående, vil jeg sgu også have lidt action på mine indendørssko. Derfor er jeg nu pt nede på tre modeller. De her turkise fra Salming, en lilla/orange kombi fra Asics og så måske mine yndlings: de gule lyn fra Kempa. Af de tre mærker har jeg kun fusseerfaringer fra Asics (hvilke alle er GODE), men måske det er på tide at prøve noget nyt. I ved, splinterny håndboldkarriere = splinternye sko……..

Jeg har altså også lavet andet i dag end at netshoppe håndboldsko. Faktisk har det været en ekstrem skøn mig-dag, og det er første fridag siden sommerhusturen. Hvilken desuden føles helt vildt langt væk nu, og det er altså ikke mere end en uge siden. Min dag startede med solskin, så det var på med Stine Goya, bare ben og sneaks. På halvvejen ind til byen åbnede himlen sig, og Goya og jeg blev ret så våde, men eftersom vi ankom lidt tidligt hos Beauty & Makeup, var der tid til, at vi kunne tørre, inden jeg skulle have farvet vipper. Dejlig sommertradition efterhånden, sådan lige at få en omgang vippebehandling inden en poolferie, for jeg gider sgu ikke tænke på mascara dernede. En halv times tid efter var regnen stoppet, og jeg tog videre ind til byen. Programmet stod på hattekøb (I ved, min nye trend 😉 ), og jeg fandt en sej én, så nu kan det punkt også hakkes af. Host host, jeg fandt også en masse andre ting, men mere om det senere.

Næste stop på programmet var forbi Empire og se Ghostbusters. Alene, men det nyder jeg efterhånden. Ville gerne lige nå at få den med, før den er af programmet, når jeg er hjemme igen, så jeg allierede mig med en popcorn under den ene arm og en croissant med skinke og ost fra Mirabelle under den anden. FYI virkelig lækkert brunch-/bager-/frokoststed, hvis du skulle spørge fra nogen. Og så sad vi ellers omtrent 8 mand høj i mørket og så på spøgelsesjægerne. Og én lille fyr, som nok forstod hverken meningen med filmen eller engelsk og derfor snakkede 3/4 af tiden. Om mor har været lige så desperat for at nå at se den inden ferie og var i nanny probs er jo ikke til at sige…

Og NU er jeg så her. Med en (to faktisk) kuffert(er), der skal pakkes færdigt og en stue, der skal ryddes. Sidste arbejdsdag i morgen i denne omgang og wupti – før vi får set os om, sidder vi nok sydpå med en drink i hånden. Lige sådan som vi allerbedst kan overskue det. God aften!

P.S. I al min fridagsiver har jeg fuldstændig glemt den oprindelige mening med dette indlæg: min nye vase fra Bloomingville. Købt på Jonatans gavekort, som “gerne må spenderes på noget, vi begge kan bruge“, og hvad ellers end en pink, bobledekoreret blomstervase? Jeg er solgt. Findes i grå her.

Continue Reading

Boliglækkerier – heriblandt et par udsalgsfund og ferieglæde

collage1

1. Bilka – Spisestuestol // 2. Bloomingville – Krukke (SALE) // 3. Ellos Home – Ryatæppe // 4. Ebay – Retro Toilet Skilt // 5. H&M Home – Palmelysestage // 6. Ellos Home – Potteskjuler (SALE) // 7. Ellos Home – Ananaslampe // 8. Coop – Lammeskindshynde // 9. IKEA – Spisestuestol (SALE)

Indlægget her var egentlig tænkt som en slags boligudsalgsfavoritcollage, men jeg fandt flere og flere ting, der ikke lige var på tilbud alligevel, så værsgo – lidt af hvert.

Jeg er gået totalt i makeover/home decor mood herhjemme, og der er sket lidt af hvert de sidste par dage. Elsker simpelthen når der er tid til at være lidt kreativ, og dét skal der komme mere af de næste par måneder for jeg har ferie! Aaaaaah, det er s-å-å-å-å dejligt.

Har dog også en del arbejde at se til både i biffen, men også på mit nye job (trommehvirvel) i Moss Copenhagen. Ih, jeg glæder mig til rigtig at komme i gang – jeg havde min første vagt i går, og der var run på, men det var også så hyggeligt. OG vi kører 60% sale for tiden, så man kan jo heller ikke helt selv lade være med at gå drømmende rundt blandt de mange fine ting. Oh God, jeg kommer til at bruge hele lønnen der…

Nåh, men jeg hopper i dynerne nu, og i morgen tidlig kan jeg sove liiige til jeg vågner – intet vækkeur, ingen snorkende kæreste ved min side. Hele sengen OG to dyner helt for mig selv. Godnat derude!

Continue Reading

HAVE A LOOK INSIDE: the bathroom

Jeg er nok ikke den eneste (pige), der aldrig helt føler den dér med, at ‘nu er lejligheden færdigindrettet‘. Har jeg ret? Jeg synes, badeværelset manglede lidt… finish…. og det synes jeg egentlig, det har fået nu. Tag et kig indenfor 🙂

 

bath75

^^Rengøringslooket…

 

Continue Reading