Jeg er meget glad og lidt sur

Vi har nu haft to rigtig gode dage og en lige så god nat, og det, synes jeg, er lige så vigtigt at råbe højt om som de dér til tider lidt (ret) tunge emner, jeg tager op herinde på bloggen. For selvom det hele overall føles som én stor jammer, så er der altså også de fine små øjeblikke, hvor man glemmer alt om operationer og respiratorer og smerter, og hvor Lukas bare er en baby, der ligger og suger verden til sig med sine store, nysgerrige øjne.

JEG KNUSELSKER DEM! Øjnene såvel som de momenter.

Det er vitterlig dem, jeg lever for for tiden – dem, der gør hverdagen udholdelig og endda sommetider fantastisk, selvom det er en bizar ting at sige, når jeg er indlagt på snart 5. måned.

Selv i denne grumme tid er momenterne at finde: hans første stiften bekendtskab med sutteflaske. I går bradykardierede han, i dag tog han 4 mL. De første peb vi hørte fra ham, efter han kom ud af respiratoren. De første øjne vi så – noget sederede, men de var der! Første gang han kom i mine arme igen efter en pause på godt 14 dage. Mor var trængende! Vores lille musikmoment med rangleleg og Marvin Gaye i højttalerne (ja beklager, jeg forsøgte med Se den lille stær, den er åh så fornøjet, men kom ikke videre derfra. Vi ønsker os en børnesangbog!). Mormor der fik lov at holde ham for første gang i dag. Læger og sygeplejersker der kommer forbi uafhængigt af hinanden og bare liiiige skal se til ham og kvitterer med et hvor ser han bare meget bedre ud! Observationerne af far og søn, der har en kærlig alvorssnak med prutten-på-maven i vuggen. De to altså Alle de søde hilsener og tanker, der fortsat dumper ind hist og her. I er mange, der tænker på os, og vi kan ikke beskrive, hvor taknemmelige vi er.

Så jo, der ER rigtig mange gode momenter, og det er nok dem, vi samler sammen og propper ind under hovedpuden, når vi går i seng. Så de kan sprede god karma natten over og gøre os alle tre klar til en ny dag. Og dem er vi oppe på 122 af nu, kan jeg hilse og sige. Men hvem tæller

Når det så er sagt, så må jeg lufte min helt store frustration for tiden, kun for at I kan give mig ret (så gør lige det, tak!)

ÅBENBART er det fuldstændigt kropumuligt at få lov at dyrke en smule fitness her på Riget. Ikke så meget som en motionscykel eller en lille håndvægt kan man få lov at låne! Om det er fordi, jeg i princippet ikke er indlagt, men kun er pårørende til en indlagt ved jeg ikke, men hallooooo! Jeg er faktisk ret forarget over, at man på landets måske største hospital, som jo må og skal proklamere sundhed på allerhøjeste plan, ikke har et sted man kan få lov at røre sig?! Vi har været her i fire måneder, og jeg bliver langsomt tyk og sindssyg. Den irriterende type ville sige hvorfor går du ikke bare i et af de utallige fitnesscentre i nærheden, og til ham kan jeg lige så godt sige: that’s not gonna happen. Sidst jeg forlod Lukas længere tid af gangen, blev han lagt i respirator, og han er stadig labil nok til at kunne finde på mærkelig ting, så jeg er bare ikke dér endnu, hvor jeg tør gå alt for langt væk alt for lang tid. Jaja, måske en pylret mom thing.

Så når jeg nu ikke kan få lov at træne, og Lukas viser sig fra sin mageligste side (læs: sovende), må jeg jo gøre, hvad jeg gør næstbedst: netshopper. Eller netdrømmer, alt efter hvem man spørger, men i princippet kan man godt netshoppe uden at bruge penge. Den der seje taske jeg skal have fingrene i ville simpelthen se så sej ud med en petroleumsblålig/flaskegrønlig uldfrakke  Jeg kan lige se det for mig: mig, Gucci, uld og Lukas i barnevogn strolling down the roads…

Untitled-5

// 1. Frakke – & Other Stories // 2. GG Marmont Matelassé – Gucci // 3. Loafers – Sam Edelman //

Continue Reading

Når vi kommer hjem…

 

Untitled-3

Sip Cup – Studio Arhøj // ‘Caramelito’-kaffe – Nespresso // GG Marmont Matelassé – Gucci

En indlæggelse på nu 110 dage sætter efterhånden sine spor på kroppen. Min hud er simpelthen blevet forfærdelig, fordi luften her på afdelingen er så tør. Det er heller ikke fordi, det, jeg propper i munden, kommer fra det sundeste udvalg på hylderne. Jeg har ikke dyrket, hvad der bare minder om motion på noget tidspunkt – det tætteste er min cykeltur til Søborg for at købe en brystpumpe (og der er KUN stejle bakker i Søborg).

Så når vi endelig bliver udskrevet, skal jeg hjem i hytten og drikke en ordentlig kop kaffe fra et pænt kaffekrus. Jeg vil købe en buket solsikker og en fin vase og sidde og nyde synet i stramme jeans – oh boy jeg glæder mig til at have stramme bukser på igen! Jeg vil booke den manicure- og massagebehandling, jeg har snakket om i så mange år og dedikere en hel dag til mig selv. Hvis jeg kan holde det ud. For indtil videre har jeg max været et stenkast fra Lukas pånær en søndag aften i juli, hvor jeg var et par timer til middag med familien i Hillerød. Men der var savnet også stort!

Jeg skal trille mange ture med lillemanden i barnevognen, at vi rent faktisk får brug for det vedligeholdelseskit, der fulgte med vognen. Ud og flashe min endnu ikke indkøbte ladybag, som jeg ihærdigt prøver at retfærdiggøre er OK at købe. Jeg skal sove og sove og sove, når Lukas tager sine middagslure, og vi skal grine og lege og lave pruttelyde på mavsen, når han er vågen.

Vi GLÆDER os, ikk’ Luke? 💚

Continue Reading

Når det sølle sejler

… ja, så må det stå slemt til, right?

Bvadr, hvor jeg bare lige synes, at efteråret ramte mig her til morgen! I ved, morgenmørke, regn på ruden – selv vinden kan jeg høre suse igennem nøglehullet i min dør! Fy for den lede. Jaah jaah, årstiderne er det smukke ved Danmark, og lad os nu omfavne det hele og bla bla bla. Nej sgu, ikke i dag. I dag har jeg tænkt mig at dyrke det negative og sprede dårlig energi, for det er dét, jeg føler, jeg er fyldt op med. Og det synes jeg faktisk, jeg har været hele ugen. Såøhm, advarsel hermed videregivet!

Ja, jeg er jo nok dét man ville kalde lidt sølle pt. Det er i hvert fald den følelse jeg har haft nogle dage. Hver morgen siden i mandags er jeg vågnet med knebne øjne og tænkt ‘nu må det da være fredag‘. Så I kan nok forstå, at jeg glæder mig til i morgen. Det hele sejler også lidt. Og med det hele mener jeg f.eks. mine søvn- og madvaner, og når de sejler, så påvirker det sådan set resten af de ting, der måtte være i løbet af min dag. Således spiste jeg pizza i går aftes kl.01 og chokolade i dag til frokost. For det gør jeg, når jeg synes, det hele er lidt noget fuck, så fucker jeg det yderligere op ved at fylde mig selv med junk. Og så kan I nok selv regne ud, hvordan dén lille, charmerende cirkel triller.

Gad vide, om hun har det, man kalder en dårlig dag?

Jeg sidder lidt og pønser på, hvordan jeg skal vende den. Det sølle, der er tilbage, skulle jo nødig sejle helt væk. Min erfaring siger mig, at jeg 1) kan være heldig, at det bare er en dårlig dag, og det skal soves væk. I morgen ser livet meget lysere ud. Men 2) den siger også, at jeg ikke har formået at sove den væk endnu, og jeg derfor selv aktivt skal gøre noget for at vende skuden. Og åh gud, det magter jeg ligesom ikke. Pt ligger jeg på sofaen blandt pizzabakker og beskidt dynebetræk, og gnavpot hér har ikke tænkt sig at muffe røven. Så al form for aktivitet er nok et dårligt bud. Så for en stund falder jeg tilbage til min gamle, ynkelige vane og drømmer mig væk til ting, der lige kunne forvandle mine thursday blues til opturstorsdag, hvis jeg var i besiddelse af dem. Det kunne passende være…

untitled-2

  1. Flybillet til Mallorca: Åh, hvor jeg dog allerede savner middagslur i solen, feriekys på næsetippen og rødvin ved Puerto Portals. Hvordan i alverden klarer voksne med et rigtigt job sig med kun fem ugers ferie årligt?
  2. Valentino Heels: Jeg har en idé om, at alle, der ejer sådan et par skønne rockstud heels, scorer højt på lykkescalaen. Så sådan et par lykkepiller til mama her, ville male byen lidt mere rød end de sorte skyer, der – as we speak – langsomt trækker ind over Nordvest.
  3. Miu Miu Støvle: …men sådan et par her ville nok også godt kunne booste lidt på humørfronten.
  4. Well Come Spa visit: Okay, det her er fuldkommen åndssvagt, for jeg har faktisk en hel måneds abonnement tilbage til spaen i Well Come – jeg er simpelthen bare for doven til at cykle derud og hoppe i poolen. Men åh, at ligge og flyde på ryggen som en blåhval i det veltempererede vand med – hold nu fast – afslapningsmusik UNDER vandoverfladen – dét kunne nok godt kurere mine torsdags blues.
  5. En krop som Beyonce’s: Hvis jeg nu på nogen som helst måde blev tvunget til at angive, hvad Miss Bootylicious og jeg måtte have tilfælles, så skulle det være dét fact, at vi begge har former. Den noget dimentrale forskel ligger så bare i, hvordan de former nu engang er udformet på hver af os. Åh, en body shape som Beyonce’s og mit liv må være fuldendt.

You know the drill. Græsset er altid grønnere på den anden side, ikk? I hvert fald på dage som denne, hvor det hele er sådan lidt leverpostejsgråt…

Continue Reading

GUCCI LOVE: I anledning af fødselsdag…

untitled-3-21. // 2. // 3. // 4. // 5. // 6.

Yay hurray, min søde kæreste har føs’dag i dag, og åndssvagt er det, men jeg kan helt glæde mig over det, som var det min egen. Det er da hyggeligt, at der sådan er én dag om året, som er helt ens egen. Man må godt føle sig lidt speciel.

Af samme festlige årsag var jeg også nødsaget til i morges at stå op klokken træls, for drengen ville have morgenbordsfødselsdagshygge. OK så, men med det kompromis, at han altså selv fik lov at hente morgenbrød hos bageren! Det kunne han godt gå med til. Og så sad vi ellers der og spiste ostemadder og drak kaffe, inden vi kyssede farvel og gik hver til sit. Mig op på cyklen afsted til en forelæsning i ressourceorienteret kropsanalyse og ham i skjorte og bil afsti afsted på arbejde. Jeg elsker, at vi lever to ret forskellige liv i dagtimerne og så alligevel om aftenen kan samles om en fælles interesse – hinanden.

MEN i anledning af hans fødselsdag ser jeg jo (selvfølgelig) mit snit til at vurdere, hvad jeg godt lige kunne stå og ønske mig, hvis det nu var sådan, at det var mig, som at der havde fødselsdag. Og jeg har altså set mig lun på godt og vel hele Gucci’s nuværende skokollektion. Og på trods af yndlingssætninger som “drømme har ingen grænser” og “hvad du ønsker skal du få” og jeg skal komme efter dig, så er situationen nok den, at havde jeg fødselsdag, ville jeg nok alligevel ikke få et par Gucci sko foræret, heller ikke hvis det var fra mig til mig, eller vi slog alle tænkelige fødselsdagsgaver sammen til én. I kender godt de dér ting, man går og ønsker sig, men godt ved aldrig bliver en del af ens eget sortiment, ikke? Men altså, når det kommer til en kombination af læder, pels og simplicity så er jeg OOOOOOON! ‘Amen har I set 4’eren? Jeg er ret forelsket i hele loafer trenden for tiden, og der må da være et godt udvalg derude, som ikke koster to måneders SU. Måske jeg lige skal forbi min trofaste følgesvend, asos…

Continue Reading

CURRENT DESIGNER DREAMS

Jeg ved faktisk ikke altid, hvorfor jeg begiver mig ud i collager som disse, for jeg ender altid med at sidde og surmule over, at jeg ikke er lottomillionær og kan klikke hele baduljen hjem med det vuns. Det er skræmmende, så overbevist jeg kan blive om, at mit liv ville være så meget bedre med disse items i garderoben. Hæhæ, det er materialistdjævlen, der kommer op i mig, når jeg er værst…

Men nuvel, jeg har haft god tid de tre sidste uger til at sidde og drømme, og efter en surftur rundt på nettet for at bestille sæsonens nye håndboldsko (jeg endte desuden med disse badass babies) ledte det ene jo til det andet. Og her er der så, hvad der kom ud af det:

*****

  1. Sandaler, Hermès – Åh, så smukke og enkle! Selvom mit førsteprioritetshermèønske er dette armbånd, følger de her sko altså skarpt efter som en to’er. Hvis nu jeg begynder at spare op nu, kan de måske komme med mig på sommerferie om fem års tid?
  2. Solbriller, Dior – Se, jeg er sådan lidt skæg på det her punkt, for jeg kan ikke helt forstå, at man vil smide nogle tusinde kroner efter et fra solbriller. Der er jo simpelthen så stor risiko for, at man sætter sig på dem, og de går i stykker? Eller at de bliver dræbt i en hektisk volleykamp? Nej? Det er måske kun mig? Men nuvel, man har jo lov at drømme, og de er jo flotte, så med på listen skal de da…
  3. Hoodie, Peak Performance – Den her er sej! Jeg forestiller mig, at den vil rocke et outfit for vildt med hvide sneaks og en knælang nederdel i en sart, lys farve. Sådan I ved, det sporty møder det feminine. Og måske med et par franske fletninger til?
  4. Læderstøvler, Gucci – Ikke at jeg nogensinde får råd til et par som disse, men åh gud, se dem lige?! De emmer jo af klasse, stil og tidsløshed.
  5. Armbånd, Ole Lynggaard Copenhagen – Jeg så en reklame i et af mine Elle-magasiner, hvor modellen bærer netop dette armbånd, og hele opsætningen er bare gudesmuk. Det er et smukt armbånd, men også collagens dyreste item til en pris på intet mindre end 54.900 DKK. Såeeehm, vi lader det vist bare stå under designer dreams (!!)
  6. Sneakers, Isabel Marant – Du kære Bobby – højre og venstre – jer har jeg sukket over længe. Lige siden jeg sad i Youheshe i 2010, hvor en pæn sjat af medarbejderne bar jer på deres fusser dagligt. Ja, i er lækre, men også en tand for kostbare, så tag et par trin nedad på prisstigen, og så kan vi snakke om det…
  7. Sløjfering, Pandora – Denne ring opdagede jeg for første gang ovre hos den altid inspirerende Emily, og jeg har haft et godt øje til den siden. Den er tilmed i min liga og ikke ubetalelig. Yay! Pt er den højt oppe på listen over ringeønsker sammen med denne og denne.
Continue Reading