3 UGENTLIGE TRÆNINGSPAS OG BONUS FOR RESTEN

Dejlig træning jeg havde i går! Egentlig var planen at lave mit kettlebellprogram og løbe en 5 km på løbebåndet, men efter mit kettlebellprogram gaaaaad jeg simpelthen ikke løbe. Så jeg lod være.


Til gengæld daffede jeg lidt rundt og lavede lidt styrke- og pulsøvelser her og der, og det nød jeg. Det er altså rart, når man bare kan gå sådan lidt og hyggetræne og tage de pauser, man har brug for. Det blev bl.a. til armbøjninger, toes to bar i ringene (hvad hedder det så? Toes to rings? Haha), burpees og en ret fed statisk øvelse i ringene, som jeg ikke ved, hvad hedder. Den skal lige filmes på et tidspunkt 🙂 Og tænk at jeg frivilligt har taget burpees!

Jeg har tænkt lidt over, om jeg træner for meget disse dage, eller i hvert fald planlægger for meget træning. De første uger gik så fint med, at jeg fik gennemført mine 3 træningspas om ugen, nød dem og endda tabte mig som håbet. Jeg har trænet mere end de 3 gange om ugen på det seneste og lige lagt lidt løb ind hist og her efter mit program. Det er jo sådan set okay, men kunne mærke i dag at jeg faktisk ikke rigtig gad. Og den følelse tror jeg, at jeg slipper for, hvis jeg holder mig til de få træningspas om ugen. Når de her juledage snart slutter, og man kommer ind i den gamle normale rytme igen mht. kostdelen bliver det sikkert også nemmere at se sig tilfreds med 3 træningspas om ugen og så sund kost for resten 🙂 Jeg skal i hvert fald have energi til at gennemføre dem, og så må resten være bonus, hvis det er. Jeg har også levet lidt for meget på det sidste på den der jeg kan godt spise lidt udover mine retningslinjer og så bare træne lidt ekstra i morgen. Men jeg nægter simpelthen at gå død i træning, så hellere skære lidt ned på det og op for en sund kost!

Skriv et svar