507 dage efter…

507 dage efter…

gynge

Det er simpelthen ikke til at fatte, hvor mine barselsdage lige blev af. På sin vis synes jeg, at jeg har været på barsel i evigheder (507 dage er da også en sjat?), og på den anden er de fløjet afsted, og alt, hvad man ligesom havde en idé om at udrette, er bare ikke sket.

Jeg synes, jeg har været god til at være på barsel. I starten havde jeg ret meget stress over alle de gåture, jeg følte, jeg skulle nå (med en splinterny, fin barnevogn vil man jo også gerne ud og lufte den. Og følelsen! Wauw, det er helt specielt at trisse rundt med sådan én, fordi det bare tydeligt udstråler, at NU er man blevet mor.) Og de lange gåture var jo også motion – måske endda den eneste motion jeg fik, hvilket jeg også var lidt presset over. Da vi endelig kom hjem havde min krop jo haft fem måneder til at komme sig, så mon ikke det var på tide, at jeg kom i gang igen med det dér træning. Kaffebarer var åbenbart også noget man besøgte med veninder og sit lille nye vidunder, kunne jeg se på instagram 😉

Ret hurtigt fandt jeg ud af, at jeg hverken kunne eller ville leve ovenstående barselsliv. Vi blev jo udskrevet med sonde, ilt og også drop den første tid, og helt generelt forlod vi bare hospitalet med beskeden om at  skærme og værne lidt ekstra om vores guldklump. Både med hensyn til indtryk (forestil jer lige at tilbragt de første fem måneder i ét rum, hvorefter du så slippes løs i den store verden og ALT bare er nyt – ALLE sanselige indtryk), men også især i forhold til bakterier. De små, sarte lunger skulle ikke udsættes for alt for meget, og bare en tur i Netto eller med bussen skulle man altså overveje. Det blev dog til gåture både lange og korte, men kors hvor var jeg angst for at give den lille en lungebetændelse. Kunne jeg overhovedet lade ham sove lur udenfor? Men som med alt andet gennem barslen synes jeg, vi har været gode til at prøve os frem. Dermed fandt vi også ud af, at Lukas kunne tåle mere, end vi måske havde frygtet.

Og kaffebarerne? Det må være et fåtal, jeg har besøgt. Jeg kunne ikke helt se, hvordan det skulle være afslappende for nogen af os? Han har af alle dage sovet allerbedst i sin barnevogn et stille og uforstyrret sted. Hvis han har været vågen, har han aldrig rigtig gidet sidde i en arm og bare glo. Og han har da slet ikke gidet ligge i en lift på en stol, mens mor sad og drak sin latte og spiste sin avocadomad ved siden af.

Så vi blev hjemme – oftest – og nøj, hvor har jeg brugt mange timer lænket til sofaen med Lukas på brystet og en blære, der er ved at springe i luften. Men…

Der er ingen terapi som den, et spædbarn kan give med sin blotte tilstedeværelse.

Du er tvunget til bare at være i nuet. Nyde. Dufte. Suge hvert et glimt af personlighed af baby til dig. Det er jo også dét, det første lange stykke tid handler om: at lære hinanden at kende (det synes jeg egentlig er en evig proces. Jeg bliver sgu klogere på Lukas hver dag – stadig). Så pyt med den dér delle på maven, der aldrig vil forsvinde. Pyt med, at du igen bestiller take away til aftensmad og du både lugter og ser fedtet ud. Der er et lille liv, der elsker dig ubetinget. Og er så hjælpeløs og tillidsfuld og har lagt sit lille liv i dine hænder. Så kan verden sgu da ikke andet end at stå stille, hva!

Der var en periode, hvor jeg stensikkert altid kunne få Lukas til at sove, hvis vi sammen lagde os på sofaen og med hans bryst på mit. Den virkede hver gang. Indtil den dag den ikke længere gjorde, der gik det op for mig, at nu var han altså så stor og bevidst og gad da ikke længere det pjat. At det var på lånt tid det dér med at sove bryst mod bryst, ville jeg have ønsket, jeg havde vist. Det vil jeg nyde lidt ekstra næste gang. MEN som jeg før har proklameret #ikkeflerebørnindenendtstudie 🙆🏼

Nu er vi her, nærmer os årsdagen for vores udskrivelse og med en dreng, der bare er alt andet end stillesiddende. Så det kunne ikke være mere rigtigt, at han skulle starte i institution, og at mor her skulle tilbage på studiet igen. Det har været fantastisk at være på barsel, og jeg er så mega taknemmelig for, at det har kunnet lade sig gøre, at jeg har gået  længe hjemme. Min mor har fortalt, at jeg blev dagplejebarn i en alder af 3-4 måneder. Mere orlov kunne hun ikke få lov at tage. Gisp, det ville mit moderhjerte slet ikke have kunnet overkomme! Så jo, jeg er glad, og jeg håber, at jeg kan få lov at gå hjemme lige så lang tid næste gang. Men igen, Ninaaaa #ikkeflerebørnindenendtstudie…

For nu er jeg startet op igen på fysioterapistudiet, og bevares – det er da væsentlig mere trættende for hovedet, men jeg kan huske mere af stoffet, end jeg havde frygtet. Så mon ikke jeg snart er tilbage for fuld drøn, når altså min tid på langs først er overstået

BRYLLUP: 9 brudesko til under 700 kr.

BRYLLUP: 9 brudesko til under 700 kr.

Tid til at snakke brudesko, piger…

Det skrider stødt frem af med det dér bryllup, kan jeg fortælle. Siden jeg talte om det sidst, har vi fået styr på band, vi er i kontakt med et par slagtere, vi har en booking i kalenderen hos en guldsmed angående vielsesringe, og jeg har besøgt den allerskønneste Julie, som er skrædder og KAN sy min brudekjole. ‘Kan’, fordi jeg endnu ikke har besluttet mig, om hvorvidt hun skal eller ej. Jeg har virkelig været i syv sind omkring hele det dér kjolehejs og skifter mening om budgettet, som andre skifter underbukser. Jeg TROR, jeg vil ærgre mig, hvis ikke jeg går med det skrud, jeg i flere år har haft i tankerne. I ved, der går praktik i den, og jeg tænker, at vi kan bruge pengene på alt muligt fornuftigt i stedet. Vintertøj til Lukas, en lille get-away, et tilskud til boligen, der stadig mangler et skab hist og en hylde her. Men finder man ikke altid pengene til den slags alligevel?

Julie sælger drømme. Hun satte så meget i gang i hovedet på mig, så jeg nu helt håber, at brudekjolebutiksbesøget til oktober bliver en fiasko, hahah. Hun tegnede mig den fineste skitse ud fra, hvad vi havde talt om. Kjole eller ej – den tegning skal gemmes!

brudesko

1. Pier One // 2. Wallis // 3. Topshop // 4. Dorothy Perkins // 5. Dune // 6. New Look // 7. Kiomi // 8. Wallis // 9. mint&berry

MEN nu skal det handle om brudesko. My favorite part 😍 Er det skidt at anskaffe sig sko, inden man har en kjole? Nogen siger det. Men jeg kan så afsløre, at jeg allerede har lagt en ordre på fem af de ovenstående par, hahah. Bare jeg nu ikke forelsker mig i alle fem, then what?

Nummer 8 er indtil videre min yndlings; jeg elsker, at der er lidt Sophia Webster over dem, men jeg har mine forbehold omkring farven. Men lilla skulle vist gå hen og blive det nye? Anyway, det er lovende, at jeg har formået at finde så mange sko til så billige penge. Stor kontrast til min allerførste kærlighed, velourdrømmen, der viste sig at være lidt for rød, lidt for høj, og så fik den grimme kommentarer fra min kæreste (forlovede! Det er så mærkeligt at sige højt) med på vejen , som jeg ikke engang vil nævne her. De var nu flotte og håndlavede og italienske, men de var kraftsusme også dyre og især, når jeg ikke engang kunne gå i dem. Men jeg kunne virkelig lide detaljen med hælen – jeg vil gerne have en statement hæl på mine brudesko, men so far vil jeg tilsynelade gerne have ret mange statement ting på både kjole, sko og accessories. Det kan nemt blive too much, og så ender jeg atter som hende the crazy redhead. Jo, det sker tit…

Så hvis jeg nu lige skal prøve at drosle mig selv lidt ned, så har jeg fundet – hvad jeg selv synes er – ni ret pæne bud på brudesko. Alle sidder fast på foden (nej tak til svup op langs kirkegulvet!), og alle har en nogenlunde hælhøjde. Jeg elsker, hvordan nummer 1 liiige har sneget et par centimeters penge plateau ind, så hælen kan tillade sig at være det højere. De er ét af de par, jeg har bestilt, kan jeg afsløre.

Og lad mig så lige slutte af med at bekræfte, at ja – mange af størrelserne er udsolgt, men min erfaring med Zalandos påmindelsesfunktion er altså vældig god. Oftest tikker der en mail ind timer/dage efter med beskeden om, at min størrelse nu på magisk vis atter er tilbage på lageret. Jeg er fan (blot fan – ikke sponsoreret, værd at bemærke).

Tæt på: Kamilla Sølvsten Sigh

Tæt på: Kamilla Sølvsten Sigh

Den første i serien Tæt på, I skal møde, er Kamilla Sølvsten Sigh.

Kamilla er kvinden bag Sighs.dk, som er en nyopstartet virksomhed, der forhandler de mest funky, nichede julekugler i former som er – ja, alt andet end runde i hvert fald. Der er ikke den genstand i verden, Kamilla ikke kan forvandle til en julekugle, og har man de rigtige (jule)briller på, kan inspirationen hentes alle vegne.

I skal møde Kamilla, fordi hun ganske enkelt er mega sej. Èn ting er at stifte virksomhed, men Kamilla har gjort det sideløbende med en anden, et travlt familieliv med mand og to børn på hhv. 14 og 10 år og så i en alder af 43 år. Hun har valgt julekuglen – et meget nichet og nørdet område, som vi juletosser er helt vilde med.

Jeg har taget mig en snak med Kamilla om det lille, nye hjertebarn, hun har fået i familien. For Sighs har stadig sin første fødselsdag tilgode og – endnu vigtigere – går pt sin første juletid i møde. Men hvordan giver man en helt ny virksomhed luft under vingerne, og hvordan filan kommer man overhovedet på sådan en julet idé som uddannet medieøkonom, tidligere arbejdende på et forlag og så med en væsentlig anden baggrund i rygsækken?

 sigh

NN: Fortæl hvordan Sighs blev til.
KSS: Jeg har, siden jeg var en lille pige, elsket julen, hvilket helt sikkert er min mors fortjeneste. Hun formåede at skabe en magi omkring årstiden, som altid har fulgt mig. Specielt siden, jeg selv fik børn, har det været vigtigt for mig at skabe vores egne juletraditioner.

De seneste år har jeg – udover vores sommerferie-julekugle-minder – nok startet en lille samling af specielle julekugler. Sidste år greb fetichen for alvor om sig. Min søster blev min julekugleallierede og sammen fandt vi den ene kugle skønnere end den anden – på udenlandske hjemmesider. Faktisk var det min mand, der foreslog mig, hvorfor pokker jeg ikke selv begyndte at forhandle julekugler, når nu jeg alligevel brugte så meget tid på at købe dem. Så lige inden nytår sidste år, købte jeg domænet sighs.dk.

Derefter begyndte min research, og jeg fandt ud af, at det primært er i Polen, de allersmukkeste julekugler produceres. Polen har en mangeårig tradition for fremstilling af juleornamenter, på polsk ’bombki’ eller på dansk julekugler. Jeg har nøje udvalgt hver enkelt julekugle og har flere leverandører, men fælles for dem alle er, at de er mundblæste af glas og håndmalede.

Jeg står selv for alt vedrørende Sighs, dog med én undtagelse: min mand, som har lavet hjemmesiden og derudover er en uundværlig sparringspartner. Alle beslutninger, drift, indkøb mv. står jeg selv for.

 

NN: Hvad skal man have i tankerne, hvis man overvejer at starte sin egen virksomhed?
KSS: Hvis jeg kan, kan alle. Du skal ikke være nogen bestemt type. Selvfølgelig er jeg jo pr. definition iværksætter, men jeg elsker tryghed, nærvær, familie, frihed og er i virkeligheden ikke typen, der kaster mig ud på dybt vand. Men jeg havde brug for at prøve noget nyt, at bevise noget for mig selv, at identitetopbygge og at blive arbejdspassioneret. Dertil skal det siges, at intet kunne have ladet sig gøre, hvis ikke min mand bakkede mig op.

Arbejdsbyrden? Mine tanker arbejder hele tiden, og min computer bliver brugt på alle tider af døgnet. Jeg forsøger at arbejde mest, mens mine børn er i skole, men der går aldrig en aften, hvor jeg ikke laver noget arbejdsrelateret. Enten i RADONdanmark (red: Kamillas andet firma) eller med Sighs. Det er sådan, jeg kan lide det. Ofte får jeg heldigvis hjælp af min store datter, som er firmaets SoMe ekspert, min yngste datter kommer med gode idéer, og min mand er jo min samarbejdspartner og programmør.

 

raket

NN: Nu er Sighs jo stadig et forholdsvis nyt brand. Men hvad har været din hidtil største udfordring i forbindelse med det?
KSS: At tro på det. Og bevare troen på det. Jeg har en temmelig stor selvtillid, men har altid døjet med mit selvværd, hvilket bestemt ikke arbejder for og med mig hele tiden.

 

NN:… Og hvad har været den bedste oplevelse?
KSS: Uden sidestykke alle de vidunderlige tilkendegivelser jeg får fra mine følgere på instagram og fra alle ’de rigtige’, der er indflydelsesrige i branchen. Det er som vand på min mølle og giver mig troen på, at der er en grund til, jeg er her nu. Og så utvivlsomt den stolthed, jeg føler over, at jeg – og kun jeg – har opbygget Sighs til den profil, firmaet har. Sighs er mit værk. Sighs er min drøm, som, jeg inderligt håber, dur – også om 1, 2, 5 år.

 

NN: Man kan vel godt argumentere for, at julekugler udformet som rosenkål, papegøjer og champagneflasker er lidt af et nicheområde. Hvilke overvejelser har du gjort dig om det?
KSS: Ja, utvivlsomt er mit nøje udvalgte sortiment en niche. En niche som slet ikke alle forstår. Og sådan er det jo heldigvis med nicher, men samtidig er der en julekugle til de fleste af os: en matcha the til den sunde veninde, en Bordeaux til din far, en campingvogn til E45-typen eller et drivhus til farmor med de grønne fingre. Tendensen i vort samfund afspejles i forskelligheden. I ønsket om at være unik og særlig. Og det er netop noget af det, mine kugler kan.

Jeg elsker hver og én af mine julekugler; jeg elsker nicher og alt det anderledes og personlige. For mig er der ingen nerve eller puls i at komme ind i en kæde-interiør-butik, som i vid udstrækning er magen til den forrige. Jeg ville i sandhed også synes, det var kedeligt, hvis vi alle sammen kunne lide mine tossede julekugler.

I Sighs sælger jeg unikke julekugler til alle dem, der kan lide dem. Alle, der synes, de er skægge; dem der samler og andre juletosser som mig selv. Jeg nægter ganske enkelt at sælge julekugler i metermål. Varerne på Sighs må og skal være unikke. Fint dekorerede, runde julekugler kan man købe andre steder.

 

NN: Hvad betyder det for dit arbejdsliv at være ejer af et sæsonbaseret brand, som jeg forestiller mig, at Sighs er?
KSS: Sighs er så nyt, at jeg endnu har min første sæson til gode. Men vores familievirksomhed, RADONdanmark, er også sæsonbaseret, hvilket betyder, at man arbejder rigtigt meget og intensivt i ca. halvdelen af året. Den anden halvdel har man tid til at fordybe sig i andre idéer og hente ind på andre områder. Det er et vilkår, jeg har taget med i mine overvejelser og vil se, om jeg måske kan rette op på med andre og nye tiltag. Også arbejdsopgaverne er forskellige over årets måneder: varesortiment, indkøb, PR, brandopbygning, SoMe, salg. Fokus flyttes for hver måned, vi nærmer os den store forløsning: julefesten.

guitar

 

NN: Hvad er visionerne for Sighs og for Kamilla jobmæssigt?
KSS: Min drøm har altid været at importere lækkert boliginteriør og loppefund fra Frankrig, Kina, Murano mv. og så mikse det med alle de ekstremt seje, danske deco brands, der findes. Jeg ved, jeg ville kunne lave en skøn butik med fantastiske varer – naturligvis med juleafdeling, der holder åbent hele året. Det er selvsagt.

Lige nu er mit første mål at få solgt en hulens masse julekugler, så jeg også har en forretning til næste år – og måske kan udvide Sighs med andre produkttyper. Det hele er så nyt for mig, så jeg har ingen begrænsning udover det økonomiske. Jeg ser, hvorhen min mavefornemmelse bringer mig. Drømmen er ikke at blive fri for at arbejde selv i tilfælde af, at Sighs skulle gå hen og blive så stort. Absolut ikke. Det her er min hobby – en del af det, der gør mig glad.

 

NN: … Og fortæl mig så, hvad det så er, de kan, de dér julekugler?
KSS: Julekugler er godt humør og brede smil i julekugleform! Jeg elsker at finde præcist den kugle, jeg har drømt om, og er vild med at gøre mennesker glade med mine fund. Jeg elsker de delikate farver, detaljerigdommen, det glamourøse, det ekstravagante og det glitrende, som alle figurerne på sin vis har.

Sighs er min legeplads, som har åbnet mine øjne for, at julekugler er SÅ meget mere end kun til jul. Julekuglerne er min passion, og jeg føler mig så heldig, at jeg har fundet en måde at udleve min egen stemning og stil på. Det er en stor tilfredsstillelse.

 julekugler

Spas og løjer:

  • Kælenavn(e)? Min søster kalder mig Mul, og min mand kalder mig bl.a. Åsti
  • Hvor i landet holder du til? Århus
  • Hvad ville du være, da du var lille? Jeg kan ikke huske noget, jeg tænker tilbage på, men jeg gad rigtig godt, jeg ville have været pølsemand, ligesom min mand ønskede sig. Det, synes jeg, er målrettet på en fed måde.
  • Du har tøjkrise. Hvad bliver altid din redning? En skjorte, sorte bukser og sneaks
  • Hvor ville du sætte dig, hvis du var en flue på væggen? I mine børns klasselokaler
  • Hvad bruger du (for mange) penge på? Tasker, bøger og samleobjekter – såsom julekugler og andet med lækre farvesammensætninger
  • Hvem ville du gerne møde face to face? Jeg kan ikke komme på nogen, jeg ikke kender på forhånd, som jeg ville have lyst til at mødes med face to face. Jeg er ikke ret god til small talk og ville helt sikkert hurtigt føle mig forkert tilpas. Men altså, jeg elsker hurtige, rappe, kække, grove bemærkninger, så Anders Matthesen kunne være et bud – også fordi han selv har noget skrøbeligt, genert eller usikkert over sig, som jeg helt sikkert ville kunne relatere til.
  • Yndlingsemoji? Her er jeg faktisk ret passioneret og meget had/kærlighedsbevidst. F.eks. hader jeg be-be hænderne 🙏🏽 (altså hvor meget buddhist er du?!) og de der aber, der minder om porcelænsfigurerne ‘De fire piner’ 🙈🙉🙊🐵. Alt stritter på mig, når jeg ser dem blive brugt. Jeg elsker emojis og en elskling er klart 💩🔫. Så er der virkeligt tale om en giga lortesituation. 😂 er også en favorit. 😎 er bare too cool for school eller 😐, synes jeg også, er ret fed.
  • Guilty pleasure? IS! Jeg er den eneste, jeg kender, der kan spise 6-8 Kæmpe Eskimoer ml. kl. 23-00 en alm. tirsdag (i sengen). Og så en virkelig pinlig ting: jeg spiller Hay Day 💩🔫
  • Yndlingsby? Saltzburg. Virkelig en smuk, overraskende og fin by, som vi overnattede i denne sommer på vej hjem fra sommerferie. Også købte jeg jo naturligvis en Mozartkugle som julekugle. To fluer…
  • Er der en restaurant/café, du kan anbefale? Nææ…
  • Yndlingsårstid? Efterår
  • Hvad er du god til? At få ting ordnet og effektueret
  • Hvad vil du gerne blive bedre til? At være tilstede og lægge telefonen fra mig
  • Hvad er den bedste gave, du nogensinde har fået? Min vielsesring
  • Har du et kendis crush? Altså ikke i skrivende alder, men der har været mange op gennem 80-90’erne: John Taylor fra Duran Duran, Jokeren aka Jesper Dahl, Nikolaj Steen – og helt sikkert hundredevis af andre (bad) boys
  • Hvis du var en julekugle, hvilken én var du så? Flodhesten eller hvalrossen. Der er klart noget meget kluntet over mig – lidt som en elefant i en julekuglebutik.

kamilla

Find Kamilla og hendes gakkede julekugler på Sighs.dk eller på instagram